Katastrofale konsekvenser
En ulykke kan i værste fald få totalt uoverskuelige og direkte samfundstruende følger:

* I de områder, der ligger nærmest atomkraftværket, er der risiko for så høje stråledoser, at folk får akutte skader og måske dør i løbet af nogle uger.

* Ufatteligt mange tusinde mennesker kan få kræft af stråling. Ved en værst tænkelig ulykke på eksempelvis det svenske Barsebäck-værk - placeret kun 20 km fra København - kan op mod tohundredetusinde danskere risikere at få kræft. Titusinder af kræfttilfælde vil være dødelige. Kræft viser sig først mange år efter bestrålingen. Og i årene efter ulykken, kan man ikke vide, hvem kræften rammer.

* Der vil forekomme arvelige skader igennem flere generationer.

* Gravide kvinder i et meget stort område vil blive anbefalet abort på grund af frygten for fosterskader.

* En meget stor del af de stråleramte, især børn, vil få skader på skjoldbruskkirtlen på grund af radioaktivt jod.

Foruden disse sundhedsskader sker der en omfattende radioaktiv forurening af store by- og landområder. I værste fald tusinder af kvadratkilometer. Det kan bl.a. betyde at landbrugsprodukter må kasseres og at mennesker må tvangsflyttes, fordi det er for sundhedsfarligt at blive boende.

Beredskabsplaner - utilstrækkelig beskyttelse!

I langt de fleste lande har myndighederne lavet en såkaldt beredskabsplan til "beskyttelse" af befolkningen i tilfælde af ulykker på et atomkraftværk. Men selv en nok så effektiv og velfungerende beredskabsplan vil ikke kunne beskytte befolkningen tilstrækkeligt. Planen kan ikke hindre den radioaktive forurening i at sprede sig. Den kan kun mildne følgerne af ulykken. Og det selv om alle følger myndighedernes anvisninger og beredskabsplanen fungerer perfekt.

Man skal derfor ikke bilde sig ind, at man er sikret med myndighedernes beredskabsplaner mod atomulykker. Og man skal vide, at beredskabet ikke omfatter de langsigtede problemer blandt andet med rensning af de radioaktivt forurenede områder.

Beredskabsplaner fungerer ikke i praksis

Beredskab og evakueringen er helt afhængig af deltagelse af bl.a. civilforsvar, politi, brandvæsen, hospitalssektoren, institutionspersonale, bus-, taxi- og lastbilschauffører, visse dele af pressen og arbejdere på specielle industrier. Alle disse mennesker kan beordres til at udføre beredskabsarbejde under og efter en atomkraft-ulykke. Selv om det kan medføre, at de udsættes for højere stråling end andre dele af den berørte befolkning.

Den danske fagbevægelse har gransket den såkaldte "Beredskabsplan for Barsebäck-værket", og er kommet frem til, at planen næppe kan gennemføres i praksis. Dette er bl.a. årsag til at københavnske fagforeninger har sagt nej til at lade deres medlemmer indgå i den pågældende plan, selvom de kan idømmes en straf på op til 2 års fængsel i henhold til den danske civilforsvarslov.

De danske buschauffører siger om det svenske atomkraftværk: "Barsebäck er ikke noget naturen har skabt, det er ikke en vulkan eller et jordskælv. Truslen fra Barsebäck er skabt af menneskehænder og kan derfor også fjernes af menneskehænder".

Store ulykker kan forventes

En atomulykke, som den der skete på Tjernobyl-værket i Ukraine i 1986, kan desværre også ske på et andet atomkraftværk. Sandsynligvis ikke med det samme tekniske forløb, da de to atomkraftværker ikke nødvendigvis vil være af samme reaktortype. Men konsekvenserne af en ny atomkraftulykke kan få "Tjernobyl-karakter" - selv ved ulykker på atomkraftværker, som er udstyret med det specielle svenske filteranlæg, Filtra. Der er typer af alvorlige ulykker, hvor Filtra-anlægget overhoved ikke er til nogen hjælp.

Følgende forholdsregler kan imødeses ved alvorlige ulykker på Barsebäck:

I følge en rapport fra det svenske strålebeskyttelsesinstitut, SSI, kan følgende forholdsregler komme på tale ved ulykker på svenske atomkraftværker:

I de tilfælde, hvor filter-anlægget på atomkraftværket ikke virker eller atomkraftværket ikke har et sådan anlæg, taler myndighedsrapporten i værste fald om følgende forholdsregler ved alvorlige atomkraftulykker:

Kilde: "En sekretariatsrapport om samhällets åtgärder mot allvarliga olyckor", SSI, 1987.

OOA, januar 1997

[til velkomstside] [til atomkraft-emneside]

OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 8. december 1997