Afsnit 11 KRITIK AF BEREDSKABSSTYRELSEN fra OOAs:
”NOTAT om svaghederne i elsektoren i elsystemet og
strømforsyningen på Barsebäck 2”
Som tidligere nævnt i notatet blev problemerne omkring de konstaterede
svagheder i strømforsyning og elsystemer på bl.a Barsebäck 2 taget op i
folketinget den 26. maj 1998.
Forud for at sagen kom på
folketingets dagsorden lå en omtale i april måned i svensk presse, vedr. en
sikkerhedsanalyse udført for reaktor 2 på Oskarshamsværket, som pegede på, at
sandsynligheden for skader på reaktorkernen ved visse ulykkesforløb var meget
større end man hidtil havde troet. Man konstaterede allerede dengang, at
årsagen til den øgede risiko for skader på reaktorkernen havde sin baggrund i
konstaterede svagheder i værkets elsystemer. Man mistænkte allerede på dette
tidspunkt, at lignende problemer skulle kunne konstateres på
andre reaktorer tilhørende
samme reaktorgeneration som O2, heriblandt Barsebäcksreaktorerne.
Dette førte til en
pressemeddelelse fra OOA, den 25. maj 98, hvori OOA bl.a. skriver:
”Det er et
alarmerende resultat, som burde have ført til øjeblikkelig lukning af værket.
OOA kritiserer den svenske atomkraftinspektion, SKI, for ikke at have stoppet
driften af
Oskarshamn 2.
Det er endnu mere kritisabelt og helt
uansvarligt, at SKI ikke også har givet Barsebäckværket driftsforbud i samme
øjeblik, som man blev klar over, at det primitive elsystem øgede
sandsynligheden for en alvorlig ulykke.”
Debatten i både Sverige
og Danmark medførte således, at folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den
26.maj stiller det første af en lang række spørgsmål til indenrigsministeren i
sagen.
Indenrigsministeren afgiver den 15. juni 1998 det første i rækken af svar
til Miljø- og Planlægningsudvalget om sikkerheden på Barsebäck. Ministeren svarer
– efter at indhentet en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, til hvilken
ministeren henholder sig - bl.a.
følgende på spørgsmål nr. 176:
”Både
Oskarshamn 2 og Barsebäcks to reaktorer er bygget med dobbelte, uafhængige
elforsyninger. Som fremført af SKI domineres risikobilledet i den foreløbige
PSA-analyse for Oskarshamn 2 fremfor alt af fejlfunktioner i strømforsyningen
og elsystemet. Barsebäck har imidlertid oplyst, at disse systemer på de
forskellige anlæg ikke er helt ens, og de foreløbige resultater fra Barsebäcks
PSA-analyse, der snart bliver afleveret til SKI, peger på et væsentligt mindre
bidrag til risikobilledet hidrørende fra Barsebäcks elforsyningssystem.”
Som det fremgår af det i notatet tidligere citerede skriver BKAB i
rapporten ”PSA Nivå 1 för B1 och B2. Redovisning av läget i juni 1998” dateret
den 11.06.98, at den totale brændselskadefrekvens på værket synes at være større end 1:10.000 pr.
reaktordriftår!
OOA konstaterer, at ministeren i sit svar dateret 15.06.98 fejlinformerer udvalget, samt at
ministeren kraftigt bagatelliserer problemet overfor udvalget!
Dagen efter svarer
ministeren bl.a. følgende på udvalgets spørgsmål nr. 178:
”Idet
jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål nr 176, kan jeg tilføje, at
Beredskabsstyrelsen ikke i materialet fra SKI kan finde belæg for en påstand
om, at SKI skulle mene, at risikoen for en kernenedsmeltning på Barsebäck nu er
10 – 100 gange større end hidtil antaget.
Beredskabsstyrelsen
finder, at SKI’s håndtering af sagen er i overensstemmelse med normal praksis.
Styrelsen finder det endvidere rimeligt at afvente den snarlige rapportering
fra Oskarshamn och PSA-analysen fra Barsebäck, inden der tages stilling til
yderligere foranstaltninger. Beredskabsstyrelsen vil holde sig orienteret om
resultaterne fra Barsebäck och Oskarshamn 2.”
OOA konstaterer, at ministeren atter en gang fejlinformerer udvalget! Den PSA-analyse for Barsebäck, som vi
nævner ovenfor blev sendt pr brev den 11.06.98 til SKI. Dette fremgår af
”SKI-PM 98-19”, hvori der bl.a. står:
”I brev
1998-01-30 gav BKAB en första lägesredovisning. Ytterligare redovisning
lämnades i brev 1998-06-11 i enlighet med SKIs önskemål preciserade i brev
1998-04-28.”
”BKAB är försiktig med siffervärden i sina
redovisningar men det fremgår av redovisningen af 1998-06-11 att de nya
PSA-analyserna kan ge härdskadefrekvenser på 1/10.000 eller något däröver.”
Den 17. juni er der samråd mellem ministeren og Miljø- og
Planlægningsudvalget bl.a. vedr. sikkerheden på Barsebäck. Ministeren skriver i
sit talepapir bl.a.:
”Selvom værket lever op til de internationale standarder vedrørende
sikkerhed og derfor kan betragtes som
relativt sikkert, så har værkets placering gennem årene givet anledning til
bekymring i Danmark.” (vor fremhævelse)
OOA er meget kritisk til, at ministeren vurderer Barsebäck
som relativt sikkert med baggrund i, at værket siges at leve op til
internationale standarder vedr. sikkerhed. OOA sætter nemlig et meget stort
spørgsmålstegn ved, hvad det er for hensyn IAEA har taget ved fastsættelsen af
disse internationale standarder! Har man taget hensyn til befolkningernes
sikkerhed? Eller har man taget hensyn til opdagelsen af, at de ældre reaktorer
rent faktisk ikke længere kan leve
op til f.eks. den tidligere målsætning om, at kerneskadefrekvensen skal ligge
på 1:100.000? Havde man ikke sænket kravene til de forældede reaktorer, ville
det formentlig have ført til krav om øjeblikkelige omfattende (og for
atomkraftværkerne meget dyre) sikkerhedsforbedrende foranstaltninger. Eller
alternativt udstedelse af driftsforbud for alle gamle reaktorer verden over.
OOA gør i denne forbindelse opmærksom på, at IAEA som sådan er en
atomkraftvenlig organisation, eftersom IAEA bl.a. har til formål at arbejde for
udbredelsen af den såkaldte ”fredelige” atomkraft!
Den 24.06.98 kritiserer OOA i et 7 sider
langt ”åbent brev” til indenrigsministeren Beredskabsstyrelsens manglende
engagement i sagen!
OOA kritiserer bl.a.Beredskabsstyrelsen
for:
·
at holde sig dårligt informeret om
sikkerheden på Barsebäck
·
at give ministeren og Miljø- og
Planlægningsudvalget dårlig eller mangelfuld information omkring
sikkerhedsforholdene på Barsebäck
·
at forholde sig ukritisk til, at
Barsebäck får lov til at fortsætte driften,
på trods af at sandsynligehden for en
ulykke med skader på reaktorkernen, ifølge SKI i dag er 10 gange større end
myndighedernes oprindelige målsætning
·
at indirekte modarbejde
regeringens, folketingsflertallets og befolkingens interesser i
Barsebäck-sagen.
OOA kritiserer på dette
tidlige tidspunkt i sagens forløb ministerens
svar af 15.06.98 til Miljø- og Planlægningsudvalget. Den fremgår af
ministerens svar, at
Beredskabsstyrelsen åbenbart ikke ved og derfor ikke orienterer ministeren,
at den omtalte rapport fra Barsebäck ligger færdig torsdag den 11.06.98!
OOA kritiserer derudover
Beredskabsstyrelsen for at bagatellisere den øgede sandsynlighed for en ulykke
med skader på reaktorkernen på bl.a. Barsebäck i sin udtalelse til ministeren.
Beredskabsstyrelsen burde i stedet have givet ministeren en grundig orientering
om de diskussioner, der de sidste år havde været ført hos de svenske
myndigheder vedr. ulykkessandsynligheder og sikkerhedsproblem specielt hos den
gamle generatorgeneration af de svenske reaktorer. De svenske myndigheder
udgiver nemlig hvert år en såkaldt ”
läges- rapport”, som specielt interesserede kan følge med i! Det fremgår bl.a.
heraf, at de svenske atomkraftmyndigheder allerede i 1993-94 er inde på at
undersøge elsystemerne i de forældede svenske reaktorer. Beredskabsstyrelsen
burde ved denne lejlighed have gjort ministeren opmærksom på, at myndighederne
i denne rapport selv sætter spørgsmålstegn ved, om det hidtige ambitionsniveau
har været tilstrækkeligt, når det gælder modernisereing af de forældede
reaktorer. Man burde også have gjort opmærksom på, at SKI trods de betydelige
sikkerhedsforbedringer, der indtil nu er gennemført for svenske reaktorer,
alligevel konstaterer, at der eksisterer en kløft mellem det tekniske
kravniveau fra 70’erne og 80’erne, og
til det kravniveau som nu vokser frem vedrørende de nyeste
reaktorkonstruktioner. SKI skriver selv i sin rapport, at det i et
fremtidsperspektiv er vigtigt at komme frem til hvilket teknisk kravniveau, som
skal gælde for svenske reaktorer fremover!
Derudover forholder
Beredskabsstyrelsen sig totalt ukritisk overfor, at det forventes både fra
IAEAs og SKIs side, at Danmark nu skal acceptere en ulykkessandsynlighed på
Barsebäck, som er l0 gange større end SKIs oprindelig sikkerhedsmålsætning!
Beredskabsstyrelsen skriver
således i sin udtalelelse til
ministeren, at FN’s internationale.
Atomenergiagentur IAEA i Wien anbefaler en PSA-værdi for ældre værker på
1:10.000 og 1.100.000 for nye værker. Man skriver også, at SKI støtter disse
anbefalinger.
Det er i denne sammenhæng
vigtigt at gøre ministeren opmærksom på, at de forskellige PSA-niveauer for
hhv. gamle og nye reaktoer ikke altid har eksisteret!
Beredskabsstyrelsen burde
desuden have opfordret ministeren til på det foreliggende grundlag straks at
rette henvendelse til Sverige om lukning af Barsebäck-reaktorerne!
I Dagbladet Information den 25.06.98
indrømmer Beredskabsstyrelsen nu for første gang,
at sikkeheden på Barsebäck er faldende. Men de nyeste tal om den forringede
sikkerhed på værket giver dog ikke umiddelbart styrelsen anlending til
bekymring.
Informationschef Vibeke
Hein udtaler:
”Sikkerheden er sænket, siden det blev besluttet, at Barsebäck
skal lukke. De bedste folk rejser naturligtvis væk, og så er det menneskeligt
umuligt at fastholde sikkerheden. Men det har vi vidst, siden beslutningen blev
taget, og vores beredskab er indrettet efter de nye forhold.”, og tilføjer:
”Selv om der er
nogle ting, der er blevet ringere, så mener vi ikke, at sikkerheden er sat over
styr.”
Beredskabsstyrelsens
informationschef fortsætter:
”Vi er igang med at gennemgå rapporten (af 11.06.98, vor tilføjelse), og endnu har vi ikke fundet noget, der giver anledning til at
reagere. Vi har altid haft et godt samarbejde med SKI og vi stoler på deres
arbejde. Det er usandsynligt, at der dukker noget op, der giver anledning til,
at vi henvender os til indenrigsministeren. I stedet for at råbe ulven kommer
nu, så er det mere virkningsfuldt at
reagere, hvis de næste tal viser en yderligere forringelse.”, og Vibeke
Hein afslutter med en henvisning til, at sikkerheden på Barsebäck trods
forringelserne stadig er langt større end på andre atomkraftvækrer i Danmarks
nabolag eksempelvis Tyskland og Litauen.
OOA konstaterer, at
Beredskabsstyrelsens informationschef i udtalelsen til Information blot
afslører, at styrelsen ikke har sat sig ordentligt ind i sagen. Der er således
i SKIs rapporter intet belæg for påstanden om, at sikkerheden skulle være
sænket, siden det blev besluttet, at Barsebäck skal lukke. Tværtimod
konstaterer SKI, at forbavsende få ansatte har forladt værket. Det fremgår også
af SKIs rapporter, at myndigheden siden lukningsbeslutningen har sat værket
under ”særligt tilsyn” netop for at undgå, at sikkerheden på værket sænkes!
Derudover udtaler
informationschefen, at Beredskabsstyrelsen den 25.06.98 er i gang med at læse
PSA-rapporten fra Barsebäck af 11.06.98. OOA er meget forbavset over, at
Beredskabsstyrelsen er så langsomme om at gennemgå den forholdsvis lille
rapport!
OOA hævder i et nyt åbent brev den
26.06.98 til regering og folketingets politiker, at:
·
Danmark er uden kompetent myndighed i
Barsebäck-sagen
·
OOA skærper kritikken og kræver
tilbundsgående undersøgelse af Beredskabsstyrelsens håndhævelse af gældende
informationsudvekslings- og varslingsaftaler mellem Sverige og Danmark
·
Om nødvendigt må de ansvarlige politikere
præcisere, hvordan beredskabsstyrelsen skal varetage sine opgaver
I juli måned svarer indenrigsministeren efter indhentet udtalelse fra
Beredskabsstyrelsen på endnu et spørgsmål (nr. 230) fra udvalget. Ministeren
svarer bl.a.:
”Formålet
med PSA-analysen er primært at bestemme, hvilke systemer på anlægget det ud fra
en sikkerhedsmæssig betragtning vil være mest effektivt at forbedre. I en
PSA-analyse indgår et stort antal forsigtige antagelser, hvorfor en sådan
analyse overvurderer den faktiske risiko. PSA-analysens resultat skal derfor
anvendes med stor varsomhed, og værkernes driftstilladelse er ikke baseret på
PSA-analysens talværdier.
Den
svenske sikkerhedsmyndighed SKI støtter imidlertid IAEA’s rekommandationer om
en PSA-værdi for ældre værker på 1:10 000 och 1:100 000 for nye værker, ligesom
Barsebäck og Oskarshamn har som overordnede mål, at anlæggene skal opfylde
måltallene for nye anlæg.
Hovedlinierne
i den svenske sikkerhedspolitik på dette område er ikke anderledes i dag end
den var i 1992 eller tidligere.”
OOA konstaterer, at ministeren fejlinformerer udvalget, eftersom det
af de svenske årlige ”lägesrapporter” fremgår, at SKI i 1992 ansåg, at
brændselskadefrekvensen for svenske reaktorer (dvs. inklusive Barsebäck) var
l:100.000. Det fremgår af tilgængeligt materiale hos SKI (hvilket OOA har
redegjort udførligt for tidligere i dette notat), at SKI først i april 1998
vedkendte sig, at den internationalt vedtagne brændselskadefrekvens på 1:10.000
for ældre reaktorer også havde relevans for svenske reaktorer.
OOA finder det derudover problematisk, at ministeren i sit svar til
udvalget kun nævner, at PSA-analyser kan overvurdere den faktiske risiko.
Faktisk går ministeren længere end til at sige ”kan overvurdere”. Ministeren
konstaterer helt enkelt i sit svar til udvalget ”at en sådan analyse overvurderer den faktiske risiko” (vor
fremhævelse). Ministeren fortsætter derudover med anbefalingen: ”PSA-analysens
resultat skal derfor anvendes med stor varsomhed….”
OOA finder ministerens information til udvalget meget kritisabel, bl.a.
på baggrund af (som tidligere redegjort for i dette notat), at SKI i
tilgængeligt materiale har givet udtryk for forbehold af både positiv og negativ karakter for en vurdering af PSA-analyseresultater.
OOA henviser til afsnittet ”PSA-analyser” i dette notat samt til notatets Bilag
2.
Alt i alt finder OOA ministerens svar uhyre bagatelliserende, hvilket OOA
finder meget kritisabelt i betragtning af de konstaterede svagheder i
strømforsyningen og elsystemet på Barsebäck!
Ministeren besvarer derudover spørgsmål nr. 231 med følgende ordlyd:
”Naturligvis
så jeg gerne, at alle ældre atomkraftværker skulle opfylde de samme
sikkerhedsmæssige målsætninger som nye anlæg. Baggrunden for at kunne stille
stadigt højere sikkerhedskrav er jo imidlertid, at nyere anlæg er baseret på
nyere teknik. For de ældre værker udgør
IAEA’s anbefalinger fortsat et højt sikkerhedsniveau, uanset at der
anbefales endnu højere sikkerhedsværdier for nyere værker.
Det er afgørende for mig, at der ikke må kunne
stilles spørgsmål ved, om sikkerhedsniveauet på for eksempel Barsebäckværket er
lavere end de krav, som SKI har opstillet, og som er i overensstemmelse med
IAEA’s anbefalinger. Beredskabsstyrelsen
har ikke fået nogen oplysninger om, at sikkerhedsniveauet på Barsebäckværket er
lavere end de krav, som SKI har opstillet, og som har været gældende i en
årrække, jf. min besvarelse af spørgsmål nr. 230.” (vore fremhævelser)
Ministeren skriver i sit svar, at IAEAs anbefalinger for en
kerneskadefrekvens på 1:10.000 for ældre reaktorer er ”et højt
sikkerhedsniveau”. Vi er målløse i OOA over denne udtalelse! Vi gør opmærksom
på, at den i Sverige udtalte kerneskadefrekvens for samtlige svenske reaktorer
i 1986 var 1:100.000. Trods denne ”lave” kerneskadefrekvens besluttede et
flertal i Folketinget i maj 1986 at pålægge regeringen, at rette henvendelse
til den svenske regering med anmodning om lukning af Barsebäck! Beslutningen
blev vedtaget bl.a. pga. utryghed ved sikkerheden på værket i kombination med
værkets placering kun 20 km fra København. Den danske regering og
folketingspolitikere har siden 1986 utallige gange lagt pres på den svenske
regering for at fremskynde værkets lukning.
På trods af dette så udtaler den Barsebäck-ansvarlige minister altså i
juli 1998 i forbindelse med konstateringen af svagheder i Barsebäckværkets
strømforsyning og elsystemer, at en kerneskadefrekvens på 1:10.000 for
Barsebäck er ”et højt sikkerhedsniveau”!
OOA vil meget gerne vide, om den i dag siddende indenrigsminister er enig
i sin foregængers vurdering. OOA vil også gerne vide, hvilken holdning Miljø-
og Planlægningsudvalget og folketingets partier har til dette spørgsmål.
OOA understreger, at vi finder det meget urimeligt, at acceptere en
kerneskadefrekvens på 1:10.000 for Barsebäck! OOA finder det desuden uklogt i
forhold til de fortsatte bestræbelser for at få lukket Barsebäck 2, hvis de
ansvarlige politikere i Danmark skulle gå hen og ”slække” på de
sikkerhedsmæssige argumenter for en lukning!
Den 30.06.98 udtaler Beredskabsstyrelsen sig igen til Dagbladet
Information. Overingeniør Bjørn Thorlaksen siger:
”Vi kan ikke
løbe vores minister på dørene med tvivlsomme data. Vores egen indsigt er meget
overfladisk. Vi er kun en eller to mand om det. Vi er nødt til at stole på de
svenske myndigheder. Og de siger jo, at de ikke er utrygge ved at lade
reaktorerne køre videre.”
Bjørn Thorlaksen forklarer videre:
”En
ingeniørsmæssig bedømmelse ser på, hvad der sker, hvis en komponent fejler. I
den matematiske model beregner man sandsynlighederne for forskellige hændelser.
For at være på den sikre side lægger man nogle antagelser ind om, hvor tit en
komponent vil fejle. Det giver en urealistisk høj sandsynlighed, fordi man også
antager en risiko ved sikre komponenter.
Det man finder, er ikke den absolutte
risiko, men det relative bidrag til et havari.”
I Politiken den 19.07.98 afviser
indenrigsminister Thorkild Simonsen imidlertid at kræve et driftstop:
”Det kan vi ikke. Det må være op til
de svenske myndigheder. Foreløbig har de svenske myndigheder ikke krævet noget
driftsstop for de gamle reaktorer, men tekniske forbedringer.
Herhjemme er den
danske Beredskabsstyrelse, der har til opgave at følge udviklingen på
Barsebäck, ikke bekymret.”
Bjørn Thorlaksen
fra Beredskabsstyrelsen supplerer:
”Sikkerhedsanalyserne er relativt
usikre, fordi de er så detaljerede nu. Derfor skal man tage dem med et gran
salt og ikke fare ud med bål og brand.”
Dagen efter (den 20.07.98) er det Bent
Sørensen, professor i fysik på Roskilde universitetscenter, der udtaler sig til
Politiken:
”Man kan bruge modellerne til at se på
den relative sandsynlighed for et uheld. Når analyserne derfor fastslår, at
sikkerheden er blevet dårligere, kan man være sikker på, at det er rigtigt. Men
analyserne er for usikre til at bedømme, præcist hvor sikkert eller usikkert et
værk er.”
Bent Sørensen er uforstående over for, at
Beredskabsstyrelsen, der fra dansk side skal overvåge sikkerheden på Barsebäck,
ikke finder grund til bekymring. Styrelsens argument er, at analyserne er meget
teoretiske.
.
”Det er jeg helt enig med Beredskabsstyrelsen i.
Men min konklusion er den modsatte. Jeg mener, de nye analyser viser et
alarmerende resultat”, siger Bent
Sørensen og betragter
Beredskabsstyrelsens holdning som ufin:
”Styrelsen kan tilsyneladende godt bruge analyserne, når de
konkluderer, at alt er i orden, men ikke, når analyserne viser, at der er et
problem.”
Den 20. juli 1998 sender indenrigsministeren trods sine kritisable og
bagatelliserende svar til Miljø- og Planlægningsudvalget et brev til den
svenske regering. Ministeren skriver bl.a. heri:
”Det
synes at blive stadig tydeligere, at det med tiden er mere og mere vanskeligt
at opretholde et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau på værket. Den danske
regering har tidligere givet udtryk for, at fejlplaceringen af værket bliver
mere og mere åbenbar efterhånden som værket ældes. De seneste oplysninger og
analyseresultater giver mig grund til at gentage dette synspunkt.
Jeg vil
også på ny understrege, at værket efter den danske regerings opfattelse er
fejlplaceret og bør lukkes snarest.”
OOA er stort set tilfreds med ministerens brev, men mener, at ministeren
med henvisning til de konstaterede svagheder i værkets strømforsyning og
elsystemer burde have krævet værket lukket nu
i stedet for ”snarest”.
Indenrigsministeren udtaler til Politiken
den 21.07.98, at han dog føler sig mere beroliget, efter at Beredskabsstyrelsen i går var i kontakt med SKI, der
oplyste, at Barsebäck efter en række forbedringer opfylder alle normerne.
Ministeren hæfter sig imidlertid ved, at
den danske Beredskabsstyrelse ikke finder sikkerhedsituationen på Barsebäck
alarmerende:
”Derfor ser det ikke ud som om, at der
er nogen nye problemer. Beredskabsstyrelsen mener, at de nye og udvidede
sikkerhedsanalyser som har fremkaldt debatten om den lave sikkerhed på
Barsebäck er så teoretiske, at de skal tages med et gran salt.”
Den 22.07.98 fastholder Informationschef
på Beredskabsstyrelsen overfor Ekstra Bladet, at der ikke er sket ændringer i
hovedlinierne i den svenske sikkerhedspolitik siden 1992, og at SKI således
ikke har slækket på kravene til de svenske atomkraftværker. Vibeke Hein siger
således:
”Jeg har spurgt i SKI, og jeg har ikke kunnet finde en eneste, der har
kunnet fortælle, hvad den konkrete risikogrænse (PSA-værdi) er. PSA-værdien
skifter iøvrigt efter, hvilken del af driften, man foretager en risikovurdering
af, og den er ikke det eneste afgørende for, om et atomkrafatværk kan få
driftstilladelse.”
OOA har tidligere
i dette afsnit kommenteret denne fejlagtige opfattelse hos Beredskabsstyrelsen!
Den 24. juli udsender indenrigsministeren
en pressemeddelelse, hvori han erklærer sig tilfreds med Beredskabsstyrelsen
Barsebäck-redegørelser:
”Beredskabssstyrelsens orientering af
Indenrigsministeriet må nødvendigvis bygge på en teknisk faglig vurdering af
nye informationers relevans for en bedømmelse af Barsebäckværkets
sikkerhedsniveau.
Jeg noterer med tilfredshed, at
Beredskabsstyrelsen over for mig har oplyst, at styrelsen vil styrke den
teknisk faglige rådgivning, der vedrører spørgsmål af særlig politisk
interesse.”
Den 29 juli modtage OOA endelig (efter en
rykker) svar fra indenrigsministeren på OOA tidligere udtalte kritikpunkter i
sagen. Ministeren skriver bl.a.:
For at kunne følge status vedrørende
sikkerhedsforholdene er det afgørende til stadighed at være i besiddelse af
aktuel og opdateret viden for at kunne danne sig et retvisende billede af
situationen. I denne forbindelse glæder det mig at konstatere, at informationer
om selv mindre uregelmæssigheder kommer os hurtigt i hænde.”
I brevet til OOA er indeholdt en udtalelse
fra Beredskabsstyrelsen i sagen, hvori man bl.a. skriver:
”OOA kritiserer Beredskabsstyrelsen
for i sit bidrag til indenrigsministerens besvarelse af spørgsmål 176 ikke at
have orienteret indenrigsministeren om, at en rapport om Barsebäcks PSA
analyse, lå færdig på Barsebäck torsdag den 11. juni 1998.
Beredskabsstyrelsen afsluttede sin indsamling af
teknisk materiale til besvarelse af spørgsmål: 176 – 178 den 11. juni 1998 og
var i den forbindelse i kontakt med SKI. Beredskabsstyrelsen var orienteret om,
at en rapport om Barsebäcks PSA-analyse var på trapperne – hvilket også fremgår
af Beredskabsstyrelsens bidrag til besvarelsen af spørgsmål. 176 – men ikke om,
hvornår den konkret ville foreligge.
Beredskabsstyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmål. 176-178 var
derfor især baseret på telefoniske oplysninger fra SKI. Den 12. juni 1998
modtog Beredskabsstyrelsen og videresendte samme dag til Indenrigsministeriet
en pressemeddeles fra Barsebäck om, at rapporten nu var afleveret til SKI.”
Beredskabsstyrelsen skriver senere i sin
udtalelse til OOA:
”Det fremgår således tydeligt af
rapporten, at den ikke kan anvendes til angivelse af en samlet
sandsynlighed for frekvenser af skader
på reaktorkernen, hvilket netop er, hvad OOA bruger resultaterne til. Det
fremgår også, at der er tale om en foreløbig rapport, som helt sikkert
indeholder mange ”overkonservative” antagelser.”
Beredskabsstyrelsen skriver afslutningsvis
til OOA:
”Som nævnt i Beredskabsstyrelsens
bidrag til besvarelsen af folketingsspørgsmålene, udgør PSA-analyserne kun en
del af den sikkerhedsanalyse, som gennemføres ved atomkraftværkerne. Selve
licensieringen af anlæggene er i langt højere grad baseret på
konstruktionsanalyser. Drifttilladelsen for værket ikke er baseret på absolutte
grænser for sandsynligheden for
brændselssmeltning, hvorfor PSA-værdien ikke automatisk fører til at anlæggets
driftstilladelse inddrages.
Beredskabsstyrelsen har stor tillid til den
måde, som den svenske sikkerhedsmyndighed SKI håndterer tilsynet med anlæggene
på. Styrelsen hæfter sig ved, at SKI sammenfattende konkluderer, at
sikkerhedsmyndigheden trods de utilfredsstillende PSA-resultat ikke er utryg
ved at lade reaktorerne fortsætte driften.”
Indenrigsministeren afslutter brevet til OOA
med bl.a. følgende:
”Jeg kan tilslutte mig
Beredskabsstyrelsens udtalelse, idet jeg hæfter mig ved, at Beredskabsstyrelsen
erkender, at styrelsen på et tidligere tidspunkt burde have sørget for
fremskaffelsen af Barsebäckværkets rapport til SKI. Det skal bemærkes, at den
rapport Barsebäckværkert har afleveret til SKI vedrørende PSA-analysen, er en
foreløbig rapport, og at de informationer, der ligger til grund for min
besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26.
Maj 1998, er i overensstemmelse med oplysningerne i den foreløbige rapport. Beredskabsstyrelsen
følger det arbejde, som vil ligge til grund for den endelige rapport, der
forventes at foreligge i november 1998, og vil holde sig orienteret om
rapportens indhold vedrørende sikkerhedsforholdene på Barsebäckværket.”
Den 25. august 1998 svarer indenrigsministeren igen på et spørsmål (nr
292) i sagen. Ministeren siger bl.a. på baggrund af en udtalelse indhentet fra
Beredskabsstyrelsen:
”PSA-analyse er en teoretisk analyse, der bruges til at identificere
områder for mulige sikkerhedsmæssige forbedringer – PSA-analyser bruges ikke
som udtryk for den faktiske sikkerhed. PSA-analyser udgør kun en del af
sikkerhedsanalyserne på Barsebäckværket. Resultaterne af den foreløbige
PSA-analyse kan således ikke anvendes som dokumentation for, at
sikkerhedsniveauet på Barsebäckværket er lavere end forudsat ved
driftstilladelsen.”
OOA konstaterer, at ministeren får stillet et spørgsmål ”i
øst” og svarer ”i vest”. Det stillede spørgsmål lød: ”Er ministeren enig med
beredskabsstyrelsen i, at usikkerheden omkring sikkerhedsanalyserne skal komme
Barsebäck til gode?”
Ministeren har således ikke fået stillet et spørgsmål om,
hvorvidt ”sikkerhedsniveauet på Barsebäck er lavere end forudsat ved
driftstilladelsen”. Spørgsmålet handler rent faktisk om, hvorvidt ”usikkerheden
omkring sikkerhedsanalyserne skal komme Barsebäck til gode”! Ministeren henviser
i sit svar til Barsebäck’s foreløbige PSA-analyse af 11.06.98 uden at skrive,
at det af den rapport fremgår, at
kerneskadefrekvensen på værket (på tidspunktet for rapportens skrivning) er
større end 1:10.000! Det fremgår videre af denne rapport, at den høje
kerneskadefrekvens er forårsaget af, konstaterede
svagheder i strømforsyningen og elsystemet på værket!
Dette burde have fremgået af ministerens besvarelse,
ligesom ministeren i forhold til det stillede spørgsmåls formulering burde have
informeret udvalget om, hvilken holdning ministeren havde til problemet! OOA
opfatter det svar, som ministeren afleverer til udvalget, som en kraftig
bagatellisering af hele problemstillingen! OOA finder dette dybt kritisabelt.
Den 25.08.98 giver ministeren følgende
besvarelse på spørgsmål 293 om, hvordan han agter at forbedre
Beredskabsstyrelsens indsats:
”Jeg har indhentet en udtalelse fra
Beredskabsstyrelsen, der har oplyst følgende, til hvilket jeg kan henholde mig:
”Beredskabsstyrelsen bestræber sig på i samarbejde
med blandt andre den svenske tilsynsmyndighed at indhente alle relevante
informatoner til brug for styrelsens teknisk faglige rådgivning af ministeren
og Folketinget om nuklear sikkerhed.
Styrelsen vurderer ud fra teknisk faglige
kriterier i hvert enkelt tilfælde modtaget information, og vurderer herunder om
der teknisk fagligt findes at være anledning til at indhente yderligere
oplysninger eller til at informere ministeren. Resultatet af en konkret
bedømmelse kan således være, at der ikke findes at være anledning til at
orientere ministeren - for eksempel
hvis informationen ikke vurderes at være relevant for en bedømmelse af
sikkerhedsniveauet.
Beredskabsstyrelsen tilstræber, at styrelsens
rådgivning er såvel fagligt som sagligt kompetent.”
”Jeg kan i øvrigt oplyse, at
Beredskabsstyrelsen har oplyst over for mig, at styrelsen i forbindelse med en
nylig omstrukturering har været opmærksom på at søge at forbedre styrelsens
information og rådgivning af ministeriet inden for den teknisk faglige kompetence
styrelsen besidder – særligt inden for spørgsmål af særlig politisk interesse.”
Den 26. august 1998 er der samråd mellem ministeren og
udvalget bl.a. vedr. sikkerheden på Barsebäck. Ministeren oplyser på samrådet
bl.a.:
”For tiden gennemføres en PSA-analyse på Barsebäckværket, hvilket
udvalget ved flere lejligheder er blevet orienteret om.
En PSA-analyse er en teoretisk analyse, som udføres for at identificere
mulige systemsvagheder ved konstruktionen, som herefter kan forbedres. En
PSA-analyse anvendes ikke til at angive et konkret realistisk sikkerhedsniveau
– blandt andet fordi en PSA-analyse ikke medtager beregninger med videre
angående konstruktionen. Jeg har bedt Beredskabsstyrelsen om at orientere mig,
når resultaterne af PSA-analysen foreligger. Jeg vil på baggrund af
Beredskabsstyrelsens vurdering overveje eventuelle skridt. PSA-analysen
forventes at foreligge i november 1998.”
Som det fremgår af ovenstående citat, konstaterer
ministeren selv at teoretiske PSA-analyser udføres ”for at identificere mulige
systemsvagheder ved konstruktionen, som herefter kan forbedres”. OOA gør
opmærksom på, at der på det pågældende tidspunkt er konstateret svagheder i værkets strømforsyning og elsystemer,
som ved hjælp af de teoretiske PSA-analyser peger på en alvorlig og stor risiko for skader på reaktorkernen ved
visse hændelsesforløb! Vi henviser her igen til ”SKI-PM-998-19”, hvori SKI
bl.a. skriver:
”Av redovisningen 1998-01-30 framgår att man preliminärt funnit liknande
förhållande på elsystemsidan hos B1 och B2 som hos O2.”
”BKAB är försiktig med siffervärden i sina redovisningar men det framgår
av redovisningen av 1998-06-11 att de nya PSA-analyserna kan ge härdskadefrekvenser på 1/10.000 år eller något däröver.” (vor
fremhævelse)
OOA er yderst forbavset og oprørt over, at ministeren – på
det vidensgrundlag som på indeværende tidspunkt foreligger – åbenbart ikke foretager sig andet i sagen end at
vente i 3 måneder på yderligere
oplysninger fra Sverige.
Den 22. september 1998 fremsender indenrigsministeren det
på samrådet lovede notat om de faktiske forhold omkring sikkerheden på
Barsebäckværket. Indenrigsministeriets beredskabskontor skriver bl.a. i
notatet:
”Ifølge Barsebäckværket giver resultaterne fra den nye PSA-analysemodel
en kerneskadefrekvens på omkring 1:10.000 sammenlignet med resultaterne fra de
tidligere gennemførte modeller, hvor frekvensen blev vurderet til at ligge på
mellem 1:100.000 og 1:1.000.000. I medierne blev dette tolket som en
forringelse af sikkerheden på Barsebäck med en faktor 10 – 100.
Denne refererede forringelse af sikkerheden bunder ikke i ændringer i de
faktiske fysiske sikkerhedsmæssige forhold på værket. Forskellene udspringer
bl.a. af, at den PSA-analyse metode, der blev anvendt ved analysens foreløbige
resultater denne sommer, er forskellig fra og mere detaljeret i forhold til de
metoder, som tidligere har været anvendt.”
”De foreløbige resultater af den nye, mere detaljerede PSA-analyse peger
på svagheder i konstruktionen. Dette gælder kraftforsyningen, hvor nødstrømsanlægget
i tilfælde af svigt af det ydre strømnet skal kunne levere strøm bl.a. til brug
for køling af reaktorkernen i tilfælde af nedlukning. Ifølge PSA-analysens
foreløbige resultater kan den måde, nødstrømsanlægget er opbygget på, være et
risikomoment under visse hændelsesforløb.
SKI har dog ikke vurderet, at dette burde medføre en standsning af
reaktorerne på Barsebäckværket. SKI har for nylig fastslået, at Barsebäckværket
lever op til de internationale sikkerhedsnormer.”
Som det fremgår af ovennævnte citater, så konstaterer
beredskabskontoret, at svagheder i konstruktionen er årsagen til at
kerneskadefrekvensen på Barsebäck på indeværende tidspunkt er så høj som 1:10.000. Man konstaterer også, at
problemet er strømforsyningen og elsystemet på værket. Beredskabskontoret
skriver selv, at ifølge PSA-analysens foreløbige resultater kan den måde,
nødstrømsanlægget er opbygget på, være
et risikomoment under visse hændelsesforløb!
Der er ikke i notatet nogen antydning af, at Danmark i det
mindste burde forholde sig kritisk til en fortsat drift af Barsebäck kun 20 km
fra København med så alvorlige svagheder i konstruktionen. Tværtimod så skriver
beredskabskontoret frejdigt: ”SKI har dog ikke vurderet, at dette burde medføre
en standsning af reaktorerne på Barsebäckværket.”
OOA gør igen opmærksom på, at det danske folketing og de
danske regeringer har krævet Barsebäck lukket lige siden 1986 på trods af, at SKI har fundet driften
sikkerhedsmæssig acceptabel! OOA spørger igen: Er den hidtidige danske politiske
holdning i forhold til lukning af Barsebäck ”i fare” i denne sag? OOA finder
det helt uforståeligt og meget kritisabelt, at de ansvarlige danske politikere
ikke fra første færd har krævet værket lukket øjeblikkeligt med henvisning til
disse konstaterede svagheder i konstruktionen!
Først den 24. Februar 1999 stiller SKI krav til
atomkraftværkerne om gennemførelse af en række sikkerhedsforbedrende
foranstaltninger under 1999 års revisionsnedlukningen, for at kunne få SKIs
tilladelse til at gå i drift igen efter nedlukningen.
Indenrigsministeren informerer folketingets Miljø- og
Planlægningsudvalg om SKIs afgørelse, og redegør kort for Beredskabsstyrelsens
reaktion på de af SKI stillede krav:
”Beredskabsstyrelsen har over for
Indenrigsministeriet oplyst, at styrelsen har taget SKI’s krav over for
Barsebäckværket til efterretning. Styrelsen har ikke grundlag for en anden
vurdering end SKI’s med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt driften kan
fortsætte i en begrænset periode.”
OOA føler det igen berettiget at stille et par
spørgsmål i anledning af ministerens orientering af udvalget: Burde indeholdet
i SKIs brev ikke have ført til en erkendelse fra Beredskabsstyrelsens side af,
at man har fejlbedømt problemets alvor under hele forløbet? Burde indenrigsministeren
ikke have kritiseret Beredskabsstyrelsen for at have fejlbedømt problemets
alvor under hele forløbet? Tyder SKIs brev ikke på, at det på et tidligt
tidspunkt havde været rimeligt med forbehold fra dansk side overfor drift af
Barsebäck med de konstaterede svagheder i strømforsyning og elsystemer i og
med, at SKI nu stiller visse vilkår som forudsætning for tilladelse til fortsat
drift efter revisionsarbejdet sommeren 1999?
Den 26. Maj 2000 forsvarer
Beredskabsstyrelsen sig mod OOAs anklager om, at de informationer der tilflyder
styrelsen fra Sverige blot helt ukritiskt synes at blive taget til efterretning
med, at man i Danmark ikke har de fornødne kernekrafteksperter eller det
nødvendige personale. Overingeniør Bjørn Thorlaksen siger videre:
”Vi er i høj grad afhængige af de oplysninger,
vi får fra Sverige. Men vi har tillid til SKI og til, at de laver et sobert
stykke arbejde.”
OOA konstaterer, at intet tyder på, at
Danmark i dag har en kompetent, kritisk og engageret myndighed til at varetage
den danske befolknings interesser i forhold til lukningen af Barsebäck 2.
Indenrigsministeren orienterede den
25.08.98 Miljø- og Planlægningsudvalget om, hvordan han agter at forbedre
Beredskabsstyrelsens indsats. OOA konstaterer i dag, at det tilsyneladende kun
var en slags udtalt ”hensigtserklæring”, eftersom OOA frem til dags dato stadig
ikke kan få øje på initiativer fra Beredskabsstyrelsens side, som varetager
Danmarks interesse i Barsebäck-sagen!
Den danske regering har siden 1976 sikret Danmark ret
til hurtig og grundigt indsyn i specielt de sikkerhedsmæssige forhold ved
Barsebäckværket gennem indgåelse af en bilateral informationsudvekslings- og
varslingsaftale vedr. atom-anlæg. Denne aftale er blevet omforhandlet flere
gange i årenes løb for at sikre Danmark optimal information om sikkerheden ved
Barsebäck.
Beredskabsstyrelsen er den i Danmark udpegede overordnede
ansvarlige og kompetente myndighed vedr. Barsebäck. Det er Beredskabsstyrelsen,
der skal holde sig informeret om sikkerheden på Barsebäck, og det er til
Beredskabsstyrelsen indenrigsminsteren henvender sig, når ministeren eller
Folketingets politikere ønsker information om sikkerhedsforholdene på
Barsebäck.
OOA har tidligere i denne sag - og i sagen vedr. de
alvorlige svagheder i bl.a. Barsebäckværkets nødkølesystem i 1992 – kritiseret
Beredskabsstyrelsen for bl.a.
·
ikke
selv at rekvirere tilstrækkeligt med baggrundsmateriale i sager af
sikkerhedsmæssig karakter
·
ikke
at foretage en kritisk undersøgelse
og vurdering af materiale fremsendt til styrelsen af SKI og Barsebäckværket. I
stedet for af forholde sig kritisk til informationerne, videreformidler
styrelsen tilsyneladende blot information og konklusioner fra anden side.
Information og konklusioner, som OOA ved flere tilfælde har konstateret værende
stærkt bagatelliserende eller direkte mangefulde.
Dette har ved flere tilfælde ført til, at
indenrigsministeren til Folketingets politikere har videregivet information,
som har været bagatelliserende, ukritisk, mangelfuld, vildledende eller i værste
fald har det handlet om direkte fejlinformation.
Det fremgår af indenrigsministerens talepapir til brug
for samrådet med Miljø- og Planlægningsudvalget den 26.08.98, at
Beredskabsstyrelsen modtager et omfattende materiale fra svensk side om
sikkerheden på Barsebäck. På trods af dette har OOA ikke indtryk af, at
styrelsen er særlig ivrig efter hurtigt at skaffe sig f.eks. baggrunds- og
referencerapporter til det fra Sverige oversendte materiale.
Beredskabsstyrelsen har ved flere lejligheder udtrykt, at
man har stor tillid til den måde, som SKI håndterer tilsynet med Barsebäck på.
OOA er urolig for, at styrelsens tillid til
SKIs vurderinger er så stor, at man helt enkelt ikke forholder sig
tilstrækkelig kritiskt til SKIs informationer og konklusioner. Et aktuelt
eksempel er, at Beredskabsstyrelsen forholder sig totalt ukritisk overfor, at
det forventes både fra IAEAs og SKIs side, at Danmark skal acceptere en
kerneskadefrekvens på 1:10.000 reaktordriftår for de forældede, bl.a. de
svenske, reaktorers vedkommende.
OOA har noteret sig, at Beredskabsstyrelsen over for
indenrigsministeren i august 98 har oplyst, at styrelsen i forbindelse med en
nylig omstrukturering har været opmærksom på at søge at forbedre styrelsens
information og rådgivning af ministeriet inden for den teknisk faglige
kompetence, som styrelsen besidder – særligt inden for spørgsmål af særlig
politiske interesse.
OOA konstaterer i denne forbindelse, at styrelsen på
trods af ovennævnte omstrukturering og (ny)prioriteringer ikke har fundet det
relevant at informere ministeren om, at styrelsen tidligere må have
undervurderet eller direkte fejlbedømt graden af alvoren i de konstaterede
svagheder i strømforsyningen og elsystemet på Barsebäck 2. Dette skal ses i
lyset af, at SKI opstillede visse sikkerhedsmæssige forbedringer i relation til
de konstaterede svagheder som vilkår for tilladelse til fortsat drift af bl.a.
Barsebäckværket efter revisionsnedlukningen 1999.
Sidst opdateret 31. maj 2000