|
Beslutningsforslag nr. B 139 - Folketinget 1985-86 - Blad nr. 778
Fremsat den 22. april 1986 af Hans Hækkerup (S), Ritt Bjerregaard (S), Camre (S), Erik Holst (S), Tove
Lindbo Larsen (S), Henning Nielsen (S) og Løvig Simonsen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om lukning af atomkraftværket Barsebäck
Folketinget pålægger regeringen snarest at rette henvendelse til den svenske regering med anmodning
om lukning af atomkraftværket Barsebäck.
Bemærkninger til forslaget
Barsebäckværket er med sin placering midt i Nordens tættest befolkede område med 2½ million
mennesker inden for en afstand af 40 kilometer et af verdens dårligst placerede atomkraftværker.
Om placeringen skriver den dansk-svenske Barsebäckkomité bl.a. i sin rapport fra 1985:
»Ud over de almindelige hovedstadsinstitutioner som folketinget, regeringen og
centraladministrationen er Københavnsområdet sæde for en række offentlige og private institutioner,
virksomheder og anlæg af national betydning. København er således et knudepunkt for internationale
og nationale transportsystemer, for kommunikation, radio og fjernsyn. Her ligger også
hovedkontorerne for de fleste større danske private virksomheder, bl.a. banker, handels- og
industrivirksomheder. Alt i alt kan det slås fast, at intet andet land end Danmark, bortset fra
Luxembourg, har en så stor del af sine nationale institutioner, anlæg og virksomheder placeret inden
for så kort afstand fra et kernekraftværk« (Rapport fra den dansk-svenske komité 1983-84 om
Barsebäckværket, marts 1985, side 293).
Både danske og svenske politikere har erkendt, at Barsebäckværket er fejlplaceret. F.eks. sagde
Sveriges forhenværende statsminister Thorbjörn Fälldin i marts 1977:
»Havde vi vidst, hvad vi ved i dag om atomkraftens ulemper, var Barsebäckværket, sikkert aldrig
blevet bygget så tæt på København og Malmö« (Information, den 24. marts 1977).
Og daværende miljøminister Ivar Nørgaard sagde i november 1979:
»Vi har jo for længst sagt, at vi mener, Barsebäck er fejlplaceret« (TV-Aktuelt, den 2. november
1979).
En henvendelse fra den senere danske miljørninister Erik Holst førte til, at den svenske og den
danske regering i juli 1982 aftalte at nedsætte en dansk-svensk Barsebäckkomité. Komiteens rapport
blev afgivet til den danske og den svenske regering i marts 1985.
Barsebäckværkets dårlige placering har medført, at den dansk-svenske Barsebäckkomité bemærker
følgende:
»En enig Barsebäckkomité vil imidlertid, under henvisning til Barsebäckværkets lokalisering tæt ved
store befolkningskoncentrationer og storbyer, anbefale, at dette spørgsmål - sammen med øvrige
relevante omstændigheder - tillægges betydelig vægt, når prioriteringen i forbindelse med
nedlæggelsen af kernekraftværkerne i Sverige skal fastlægges.« (Rapport fra den dansk-svenske
komité 1983-84 om Barsebäckværket, side 13).
Sker der et uheld på Barsebäck, kan også Danmark rammes. Dette påpegede daværende
miljøminister Erik Holst allerede i 1982 i et brev til den svenske arbejdsminister Ingemar Eliassen.
Erik Holst skrev bl.a.:
»Endvidere fremgår det, at det såkaldte »værst tænkelige« uheld på grund af værkets placering tæt ved
det danske hovedstadsområde vil kunne få endog meget alvorlige sundhedsmæssige, økonomiske og
sociale konsekvenser for det danske samfund. Hvor alvorlige konsekvenser et uheld kan få, er
vanskeligt at vurdere. Hovedstadens funktionsdygtighed vil være væsentlig nedsat i en periode. Dette
vil medføre, at det danske samfund vil have svært ved at fungere. Hertil kommer alvorlige
konsekvenser for dansk landbrugsproduktion og eksport.« (Brev af 24. marts 1982 fra miljøminister
Erik Holst til arbejdsminister Ingemar Eliassen).
Barsebäckværket, har fået installeret et såkaldt filtreringsanlæg »Filtra«. Den dansk-svenske
Barsebäckkomité skriver om filteret:
»Visse hændelser, som Filtra primært ikke er beregnet for, og som Filtra ikke kan klare, udgør
restrisici. Eksempler på sådanne hændelser er et stort brud på selve reaktortanken eller visse ydre
påvirkninger på anlægget. En speciel type havarier er havarier, hvor en forudsat hurtignedlukning af
reaktoren ikke finder sted. Filtra klarer dog visse sådanne havarier.« (Rapport fra den dansk-svenske
komité 1983-84 om Barsebäckværket side 171).
Den danske delegation påpeger i sin særudtalelse:
»Den danske delegation finder imidlertid, at der ikke kan ses bort fra, at der kan ske uheld med store
udslip, og lægger afgørende vægt på, at sådanne udslip kan få konsekvenser af et uoverskueligt
omfang med hensyn til sundhedsmæssige, økonomiske, psykologiske skader, sammenbrud i
kommunikationssysterner m.v. og med hensyn til myndighedernes funktionsmuligheder.«
(Rapporten, side 16).
Den svenske energiminister har meddelt, at den første svenske atomreaktor skal afvikles i slutningen
af 1990erne. Noget afviklingstidspunkt specielt for Barsebäckværket er ikke nævnt.
Forslagsstillerne ønsker, at den svenske regering tager Barsebäckværket, ud af den øvrige
afviklingsplanlægning og gør dette atomkraftværk til genstand for særbehandling. Dette ville være i
overensstemmelse med holdningen hos den danske delegation i den svensk-danske Barsebäckkomité.
Delegationen skriver i sin særudtalelse:
»Delegationen finder, at Barsebäckværkets placering i forhold til Danmark, og navnlig den danske
hovedstad, bør tillægges en afgørende betydning ved den sikkerhedsvurdering, som ifølge den
svenske riksdagsbeslutning skal være bestemmende for den rækkefølge, hvori de svenske
kernekraftværker nedlægges. Dette må efter delegationens opfattelse indebære, at spørgsmålet om
valg af tidspunkt for Barsebäckreaktorernes lukning må undergives en selvstændig vurdering, og at
denne må føre til en væsentlig fremrykning af disse reaktorers nedlæggelse i forhold til, hvad der
ellers ville blive tilfældet - således at Barsebäckreaktorerne bliver blandt de første, som nedlægges.
Delegationen indstiller, at denne vurdering og dermed værkets nedlæggelse fremmes mest muligt.«
(Rapporten, side 14).
På denne baggrund finder forslagsstillerne, at den svenske regering bør lukke atomkraftværket ved
Barsebäck. Den danske regering pålægges hermed så hurtigt som muligt at rette henvendelse til den
svenske regering herom.
Desuden ønsker forslagsstillerne, at regeringen sætter undersøgelser i gang vedrørende andre
atomkraftværker, herunder ikke mindst Greifswaldværket ved Rostock, der er placeret sådan, at et
uheld kan berøre dansk område.
Folketingsbeslutningen blev vedtaget ved 2. (sidste) behandlingen den 23. maj 1986, med 72
stemmer (S, SF, RV, VS og FP) mod 55 (KF, V, CD og KrF).
OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk
Lagt ind på denne homepage 21. april 1999
|