af Bjarne Hejlskov Nielsen, OOA

Minimal CO₂-reduktion
Atomkraftværkerne er af sikkerhedsmæssige årsager næsten altid placeres så langt fra større byområder, at det ikke kan betale sig at udnytte spildvarmen til fjernvarme i noget særligt omfang. Atomkraft bruges derfor kun til at producere el.

Elproduktionen bidrager i Danmark med ca. 1/3 af udslippet af drivhusgasser fra energiproduktionen. Den danske elproduktions andel af drivhusgasudslippene ligger i den høje ende i forhold til andre landes elproduktion, man kan derfor godt tillade sig at tage udgangspunkt i de danske tal i de følgene beregninger. Da energiproduktionen er skyld i ca. 60% af det samlede udslip af drivhusgasser, bidrager elproduktionen, med udgangspunkt i de danske tal, ca. 20% af den globale menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

Atomkraft kan af økonomiske og sikkerhedsmæssige årsager vanskeligt udbygges til at levere mere end halvdelen af den samlede elproduktion. De lande som har en større atomkraftandel i elproduktion, som f.eks Belgien, Frankrig og Litauen, er nød til at eksporterer store mængder strøm til nabolandene. Problemet er at atomkraftværker først og fremmest af teknisk grunde kun vanskeligt kan skrues op og ned i effekt. De skal helst køre med samme effekt hele tiden, og de har derfor svært ved at følge døgn- og sæsonsvingningerne i elforbruget. Som eksempel har Sverige et stort overskud af el især om sommeren, hvor elforbruget er lavt da svenskerne jo ikke bruger deres mange elvarmepaneler, når det er varmt. Derfor eksporteres overskudsstrømmen til nabolandene om sommeren. Om vinteren, i meget kolde perioder, har Sverige derimod nogle gange brug for strøm fra naboerne, fordi de har et meget stort elforbrug til elvarme.

Alt i alt kan det konkluderes, at anvendelsen af atomkraft teoretisk højst kan reducere udslippet af de menneskeskabte drivhusgasser med halvdelen af de 20% som skyldes elproduktionen, nemlig 10%.

Dertil kommer, at der undervejs i fremstillingen af brændselselementerne til atomkraftværkerne og affaldshåndteringen, efter brug, ofte anvendes fossile energikilder. (I uranminen, i berigningsanlægget, på brændselsfabrikken, på oparbejdningsanlægget og ved affaldsopbevaring, samt til transport mellem alle disse led). Beregninger på størrelsen af disse udslip når frem til, at fremstilling, transport og affaldshåndtering af 1 kilo uranbrandsel giver et udslip på ca. 10 ton CO2. De 12 svenske reaktore bruger hvert år ca. 1.300.000 kilo uranbrændsel, hvilket altså medføre et udslip på ca. 13 millioner tons CO2 om året. Det svare til ca. 20% af det samlede danske CO2 udslip.

CO2 reduktion med atomkraft er alt for dyr
Et førsøg på at nå 10%s reduktion i CO2-udslippene ved hjælp af atomkraft, vil kræve en enorm udbygning med atomkraftværker og dermed meget store investeringer. I dag udgør atomkraft kun 5-6% af verdens elproduktion. Atomkraftværker er meget dyre at bygge, men forholdsvis billige i drift (alt andet lige). Hermed opstår der et problem, der gør den ovennævnte 10%s reduktion til teori. I virkelighedens verden vil en sådan voldsom investering i el-produktionen, medfører en samtidig voldsom stigning i elforbruget, bl.a. fordi investeringen i atomkraftværkerne skal forrentes. Der vil derfor ikke være nogen økonomisk interesse i at spare på energiforbruget eller at investere i energieffektiviseringer.

Det britiske atomkraftværk Sizewell B (på knapt 1200 MW) er eet af de sidst færdigbyggede atomkraftværker. Der bliver specielt henvist til dette værk som sikkerhedsmæssigt forbilledligt. Værket kostede med byggerenter over 40 mia. kr. at bygge! Det er eet eksempel på, hvor dyr atomkraft i praksis kan blive.

- energieffektivisering er langt billigere
En amerikansk analyse fra 1990 viste, at hver dollar investeret i energieffektiviseringer vil give 6 - 7 gange større reduktion i CO2-udslippene end en dollar investeret i atomkraft. Hertil kommer, at energieffektiviseringer kan give en lang større samlet CO2-reduktion, end den 10%-reduktion atomkraften teoretisk kan give. Men kan man ikke bare gøre begge ting?

Nej - det er ikke realistisk, både at investere massivt i atomkraft og samtidig investere i energieffektiviseringer m.m., da investeringerne skal kunne betale sig, og samfundet trods alt har begrænsede økonomiske ressourser til investeringer i energiforsyningen.

Atomkraft øger elforbruget - og dermed ofte også CO2-udslippene
Atomkraftens manglende evne til at dække elforbruget i spidslasterne, gør det nødvendigt at skaffe stadig større mængder el fra andre energikilder, for at dække forbruget på de tidspunkter hvor energiforbruget topper. Herved bliver atomkraftens teoretiske 10%-reduktion af de menneskeskabte drivhusgasser i praksis meget mindre end 10%. Måske vil en voldsom investering i atomkraft endda føre til en direkte øget anvendelse af fossile brændsler og dermed et øget udslip af drivhusgasser.

Man kan konstatere i de internationale energistatistikker, at elforbruget er steget voldsomt i mange af de lande, der har en stor andel atomkraft i elforsyningen. Meget mere end i sammenlignelige lande uden atomkraft. På grund af atomkraftens manglende evne til at dække elforbruget i spidslasterne kan man i energistatistikkerne også konstatere at elproduktionen ved hjælp af andre energikilder (ofte olie, kul og gas) ligeledes ofte er steget mere end i tilsvarende lande uden atomkraft.

Både miljømæssigt og økonomisk vil det derfor være en direkte fejlinvestering at investere i nye atomkraftværker. Samtidig vil atomkraftens problemer med bl.a. affald, ulykker og spredning af atomvåben blive mange gange større! Disse problemer er ellers alvorlige nok i forvejen. Dertil kommer, at det er tvivlsomt, om der er tilgængeligt uran nok til så mange atomkraftreaktorer.

Januar 1998

[til velkomstside] [til Atomkraft-emneside][til Drivhuseffekt-emneside]

OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 28. februar 1998