Få mere at vide om:
OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
About OOA
OOA's Garantifond
Giro 8 16 24 25
|
August 1996 Kære venner af OOAs Garantifond!Imens vi har jublet over Energistyrelsen og Miljø- og Energi- minister Svend Aukens afslag på Elkrafts ansøgning om bygning af et nyt stort, delvist kulfyret kraftværk "Avedøre 2", har vi i løbet af sommeren knoklet for at få vores pjece om drivhuseffekten færdig. Pjecen er netop leveret fra trykkeren. Vi sender den derfor omgående til Jer sammen med dette garantifondsbrev, samt et landsindsamlingsbrev og girokort. Derudover har OOA-Aalborg igen i år afholdt et vellykket og godt besøgt Lotusblomst-arrangement i anledning af årsdagene for atombomberne over Hiroshima og Nagasaki. Og vi har fulgt udviklingen tæt i den svenske politiske debat om afvikling af atomkraft. Som I jo nok ikke er i tvivl om, er vores interesse især rettet mod at presse på, for at Barsebäck bliver lukket først og helst omgående.
BarsebäckRiksdagens partier og den svenske regering har i sommer indledt de politiske forhandlinger om de kommende års energipolitiske beslutninger, herunder atomkraftafviklingen. Dvs. afviklingens tidshorisont og spørgsmålet om rækkefølgen på de enkelte reaktorers lukning. Der har indtil nu været afholdt to møder, hvor det svenske Erhvervsministerium op til det andet møde d. 15. august, kom med et forslag om, at el-selskaberne skal varsles 3 år før regeringen kræver en reaktor lukket. Konsekvensen af forslaget kan blive, at ingen reaktorer kan lukkes før udgangen af 1999. De svenske Socialdemokrater vil så ikke kunne leve op til beslutningen fra deres seneste kongres, og som lovet op til sidste valg, at mindst en reaktor skal lukkes i indeværende mandatperiode (inden september 1998). Vi opfatter det som en "prøveballon" på, hvor langt man kan gå med en forhalingsproces. Vi udsendte derfor en meddelelse til svensk presse, hvor vi bl.a. udtrykker følgende: "En tidsfrist på 3 år er rent nonsens, grebet direkte ud af luften. Den bygger ikke på hensynet til energiforsyningssikkerheden og er ikke nødvendig for at kunne bygge erstatningsanlæg for atomkraft. For det første sker energiplanlægningen ikke i så korte intervaller som tre år. For det andet tager det bare 1-2 år at opføre gasturbiner, der kan erstatte topbelastningskapaciteten"......."Det er uacceptabelt at forsinke atomkraftafviklingen yderligere. Med tanke på, at Energikommissionen (i sin rapport tidligere i år) slog fast, at der findes kapacitet i det svenske energisystem til umiddelbart at kunne undvære en stor eller to små reaktorer. Selvfølgelig skal man udnytte dette, og lukke Barseb„ckværkets to små reaktorer".Mødet d. 15. august gav ingen klare tegn på partiernes holdning til forslaget. I skrivende stund, er vi ikke klar over forslagets videre politiske skæbne. Forhandlingerne vil fortsætte nogle måneder endnu. De formelle energipolitiske beslutninger bliver først truffet i 1997. Det er dog sandsynligt, at de afgørende politiske aftaler bliver indgået nu i efteråret. Vi søger at koordinere vores strategi og arbejde med de svenske atomkraftmodstandere. Bl.a. Svenska Naturskyddsförening, der er blandt de organisationer, der klart siger, at Barsebäck skal lukkes først. I tidligere garantifondsbreve har vi skrevet om, hvad der spiller ind i debatten om rækkefølgen af reaktorlukninger. Det er bl.a. reaktorernes alder, tekniske tilstand og eventuelle erstatningskrav fra elselskaberne, fordi de påtvinges lukning inden drifttilladelsen ophører. I modsætning til Barsebäck, er Ringhals statsejet, og den svenske stat kan således slippe for problemet med erstatning ved at lukke en eller to Ringhals-reaktorer. Der har dog verseret forlydender om, at regeringen vil spille ud med et forslag om at starte lukningen på Barsebäck og give værkets ejer Sydkraft erstatning i form af aktier i det statsejede elselskab Vattenfall. Eventuelt i form af et ejerskab af nogle af Ringhals-reaktorerne. Denne konstruktion er fortsat en mulighed, men der forestår i så fald nogle svære forhandlinger om erstatningens præcise størrelse og form.
Afslag på Avedøre 2!Energistyrelsen og Svend Auken har givet afslag på Elkraft & Sjællandske Kraftværkers planlagte multibrændselanlæg på Avedøre, (Avedøre 2). Afslaget er begrundet med følgende:
På alle måder er afslagets begrundelser helt i tråd med de argumenter mod projektet som er blevet fremført af OOA, Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Hvidovre Kommune m. fl. Vi har sammen med ovennævnte organisationer hidtil arbejdet for en løsning, hvor varmebesparelser indgår som et helt eller delvis alternativ til kraftvarmeværkets varmedel. Bl.a. vindkraft og brændselsceller med høj el-virkningsgrad skal gerne dominere fremtidens el-produktion, og erstatte el-produktion, der giver store mængder varme som biprodukt. Derfor er varmebesparelser i kraftvarmeområderne yderst relevant i en udbygningsstrategi, hvor vedvarende energi prioriteres højt. Omvendt vil et stort kraftvarmeværk, som producerer betydeligt mere varme end der er brug for, stå i vejen for vedvarende energi. Varmebesparelser udført alene, er meget omkostningskrævende, men næppe når de foretages i forbindelse med byfornyelse og bygningsrenoveringer. Det betyder desværre, at der går et vist antal år, inden besparelserne slår igennem. På den baggrund, har OOA sagt, at der i stedet for det planlagte Avedøre 2 på 495 MW kan bygges et mindre naturgasfyret, 200-300 MW combined cycle-anlæg. På den måde kan der tages hensyn til det voksende behov for kraftvarme, samtidig med at overkapacitet undgås. CO2- besparelsen ved denne løsning er af samme størrelse eller større, end ved etableringen af det noget større Avedøre 2. Samtidig åbnes der mulighed for, blot på mellemlangt sigt, at opnå større CO2-besparelser ved hjælp af vedvarende energi og effektive brændselceller, hvilket der vil være bedre plads til, når denne miljøvenlige energivej ikke spærres af et alt for stort nyt Avedøre værk.
EUs indre el-markedEUs energiministre vedtog på et rådsmøde en "fælles holdning" til direktivet om Det Indre Marked for elektiricitet. OOA har tidligere afgivet høringssvar til direktivforslaget. Nogle af de synspunkter vi lagde vægt på, er tilsyneladende ret idenditiske med regeringens holdninger. Den danske regering har således arbejdet for at miljøhensyn og langtidsplanlægning kan indgå som en såkaldt "offentlig tjeneste", som medlemslandenes regeringer i følge direktivet kan pålægge energiselskaberne. Det betyder (i hvert fald i teorien), at store virksomheder/distributionsselskaber kun kan indgå aftaler om el-handel med udenlandske leverandører, hvis det ikke virker forstyrrende på dansk energiplanlægning. Hvorvidt det kommer til at fungere, kommer meget an på Kommissionen og EU-domstolens fortolknings-afgørelser i de kommende år. Men først skal direktivet gennem EU-parlamentet til udtalelse, hvor der kan stilles ændringsforslag. Derefter kan det vedtages endeligt.Danmark har taget forskud på direktivet ved en revision af elforsyningsloven, som Folketinget vedtog kort før sommerferien. Ændringerne har bl.a. de samme hensigter om at beskytte miljøhensynene i dansk energipolitik ved hjælp af reguleringer og afgifter, når store virksomheder køber el i f.eks. Sverige. Afgifterne skal dække de omkostninger der er ved at danske elselskaber stilles over for miljøkrav og pålæg om bestemte energiformer m.v. Selve loven samt nogle af reguleringerne i tilknytning til loven skal godkendes i EU. Det er vanskeligt nu at se, om loven vil fungere i praksis. Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), har netop taget initiativ til et projekt, "Vedvarende energi og en bæredygtig udvikling i et liberaliseret energimarked." Projektet er et samarbejde mellem OVE, Energiplangruppen ved Institut for Bygninger og Energi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet (AAU). Endvidere støttes projektet af Energistyrelsen. OOA deltager i projektets følgegruppe. OVE afholder en konference om emnet den 4. september på Christianborg, tilmelding og information fås på OVEs Europakontor, tlf: 86 22 70 00.
Fælles miljø- og energibibliotekSom nævnt i februar brevet, har OOAs bibliotek ligget stærkt underdrejet det sidste år, da det trods mange ihærdige forsøg ikke er lykkedes at skaffe penge til driften. Biblioteket har ikke en krone til drift og bogindkøb. OOA betaler husleje og telefon, men det er ikke sjovt at gøre uden at biblioteket fungerer. Som vi skrev til kvartalsyderne i maj, har vi derfor genoptaget en gammel tanke, om at danne et fælles bibliotek for energi- og miljøbevægelserne i Danmark. Det må være vejen, vi nu skal forsøge at gå for at få biblioteket til ikke bare at overleve, men også at få biblioteket udviklet til et velfungerende fælles aktiv for miljø- og energiarbejdet i Danmark.Vi har lavet en skitse til et fælles bibliotek. Skitsen sender vi i starten af september, når vi har fået skippet drivhuseffektpjecen afsted til skolerne, til de organisationer der allerede har udtrykt interesse for ideen. Vi vil så sammen lave et oplæg, som sendes til en bredere gruppe af miljø- og energiorganisationer, hvor vi inviterer dem med på ideen. Biblioteket er et 22 år gammelt specialbibliotek, der især dækker energi, men også bredt på miljøområdet. Biblioteket har et godt katalogiseringsapparat og mange tusinde bøger, rapporter, tidsskrifter m.m. og ikke mindst en del gode kontakter, også internationalt. Biblioteket bor billigt til leje og er anerkendt som specialbibliotek i det danske offentlige biblioteksvæsen. Vi håber, at have organisationen parat inden årsskiftet, så vi kan søge penge til at få biblioteket på ret køl. Penge skal der til!Dette brev har vi, som vi plejer, sendt til alle, også til Jer, der egentligt først skulle have brev til februar, fordi I er årsydere. Vi synes, at I skal høre fra os mere end en gang om året. Vi gør det også, fordi OOA's Garantifond altid mangler penge. Bidragene til Garantifonden indtil nu er lidt mindre end det, vi har regnet med. Hvis budgettet skal holdes og OOA skal kunne fortsætte arbejdet som planlagt, kræver det at I alle betaler Jeres lovede bidrag. Til alle Jer, der allerede har betalt det lovede bidrag, siger vi mange tak og spørger pænt, om I kan undvære lidt ekstra.
De bedste hilsener! [til velkomstside] [til nyhedsbrevs-oversigt]
Sidst opdateret 8. december 1997 |
