Februar 1997

HURRA! HURRA! HURRA!

Barsebäcks bliver det første atomkraftværk der lukkes i Sverige! Det er resultatet af energiforhandlingerne i Sverige. Forhandlingerne sluttede med indgåelsen af en aftale ved midnatstid den 2. februar. Den første reaktor skal i følge aftalen lukkes inden 1. juli 1998, den anden inden 1. juli 2001.

Det er der grund til at fejre!

Og især sammen med Jer, vores trofaste økonomiske støtter og aktivister. Jer der har gjort det muligt for OOA at arbejde for Barsebäcks nedlæggelse stor set siden værkets start i midten af 70'erne og intensivt efter den danske atomkraftbeslutning i 1985.

Vi inviterer Jer derfor til ÅBENT HUS lørdag den 5. april 1997 fra kl. 14.00 til ? på landssekretariatet i København. Vi håber, at se rigtig mange af Jer. Tilmeld Jer gerne på vedlagte svarkort eller på telefonen af hensyn til indkøb (men kom også gerne uden forhånds-tilmelding).

Hvad så, OOA?

Mange, især journalister, har spurgt, om beslutningen om at lukke Barsebäck som det første værk, betyder at vi nedlægger OOA. Vi er endnu ikke færdige med at diskutere, hvad konsekvenserne af beslutningen bliver for OOA. Men der går endnu mindst 4 år før Barsebäck er lukket. Så alene derfor er der stadig brug for OOAs arbejde. Vi har tidligere set beslutninger omgjort. Derfor er der brug for, at diskussionen i Sverige om atomkraftafviklingen fortsat følges tæt, så vi kan reagere når/hvis beslutningen om Barsebäcks lukning bliver udskudt eller truet med at blive ændret. Det er stadig vigtigt, at vi kritisk følger hvad der sker på værket.

Opprioritering af det internationale anti-atomkraftarbejde

Der er bestemt også mange andre gode grunde til, at OOA stadig skal eksistere - hvis det står til os. Vi vil meget gerne nu opprioritere det internationale anti-atomkraft arbejde og OOAs internationale kontakter. Vi kan se en lang række opgaver, hvor vi kan gøre et godt stykke arbejde og hvor vores erfaringer kan bruges internationalt.

Vi har især en række gode kontakter i Østeuropa, hvor vi kan være til nytte. En anden oplagt opgave, er i forhold til de internationale organer, der arbejder med og ofte for atomkraft. I decemberbrevet fortalte vi om den østrigske anti-atomkraft organisation AAIs henvendelse om dannelse af en alliance af de atomkraft- og atomvåbenfrie lande. Tanken med en sådan alliance er grundlæggende at styrke deltagerlandenes muligheder for internationalt at kunne varetage deres interesser overfor atomkraft- og atomvåben-landene. Det kan f.eks. være at få forbedret de internationale erstatningsaftaler efter atomulykker. Men også at hindre f.eks. EU-støtte til opbygning af atomkraftværker i Østeuropa, ændring af EUs Euratomtraktat, skærpelse af de europæiske standarder for radioaktivitet i f.eks. fødevarer. En alliance vil også kunne give mulighed for at koordinere holdningerne inden vigtige forhandlinger i f.eks. FNs atomkraft-agentur, IAEA. Endelig vil det også være et vigtigt mål for alliancen at arbejde for en ændring af IAEAs statutter, så IAEA ikke længere skal promovere atomkraften, men kun tage sig af at hindre spredning af atomvåben.

Alliancen vil gøre det lettere for os anti-atomkraft organisationer at holde os orienteret og forberedte til vigtige internationale forhandlinger om atomkraft f.eks. i IAEA, og dermed også øge chancerne for at kunne påvirke dem.

Nu tager embedsmændene og eksperterne ofte til forhandlingerne uden forudgående politisk diskussion af hvilke holdninger, de skal forhandle ud fra. Det gælder også de danske forhandlere.

Fortsat brug for kritisk viden og oplysning om atomkraft - også i Danmark

Der er stadig er en opgave i at oplyse kritisk om atomkraft, i Danmark og for den sags skyld også i Sverige. For et par uger siden, så en af vores gamle aktivister, et debatprogram om atomkraft i svensk tv. De debatterende var helt unge. Hans oplevelse var, at det var som at se et tilsvarende program i Danmark for 20 år siden. Argumenterne var de samme udokumenterede påstande om arbejdsløshed og alskens ulykke hvis vi ikke har atomkraft. Vedvarende energis alternative muligheder blev præsenteret som håbløst fantasteri. Programlæggeren havde været ude og optage et eksempel på vedvarende energi: en mand der havde lavet sin egen elforsyning ved hjælp af en cykeldrevet dynamo, som leverede el til hans forbrug!!!

Et tilsvarende program kan man måske ikke komme afsted med at lave i Danmark. Men problemerne ved atomkraft, er stort set ikke blevet diskuteret i Danmark siden midten af 1980'erne, så der er efterhånden en stor generation af unge, der aldrig har hørt om atomkraftens mangfoldige problemer. Så her har OOA en stor opgave i at holde informationsniveauet ved lige, i disse tider, hvor atomkraftindustrien m.fl vejer morgenluft i takt med den stigende debat og bevisthed om CO₂-udslippenes påvirkning af jordens klima.

Det er muligt, at stoppe alle atomkraftværker i Sverige uden øget CO₂ udslip

Et eksempel på nødvendigheden af kritisk oplysning, har vi set siden meddelelsen om den snarlige lukning af Barsebäck. Både på svensk og dansk side har meddelelsen givet anledning til, at nogle organisationer og enkeltpersoner kommer med påstande om at lukningen af Barsebäck vil give en øget kul- og naturgasanvendelse både i Sverige og Danmark. Historierne har været mangfoldige i dansk presse om, hvor meget strøm Danmark nu skal til at levere til Sverige. Så nu må vi få bygge det Avedøreværk 2 osv.

Den svenske energiaftale, indebærer at det primært skal være energieffektivisering og etablering af biomasse-baseret kraft-varme, som skal udgøre den energimæssige erstatning for Barsebäcks to reaktorer.

På kort sigt skal man finde energimæssig erstatning for Barsebäck indenfor de næste 4½ år frem til værkets anden reaktor lukkes. På sin vis er det ikke udtryk for en hurtig nedlukning, at omstille Barsebäcks 1200 MW el-effekt på 4½ år. Det svarer til, at der pr. år omlægges 266 MW installeret effekt, og med i alt 10.000 MW installeret effekt atomkraft, vil man i det tempo først være færdig med omlægningen i år 2034. Den nyeste reaktor Oskarshamn 3 vil så skulle være i brug i 49 år, hvilket ikke er realistisk. Sverige skal derfor indstille sig på en omlægning i et noget højere tempo. Og det skal gå meget hurtigere, hvis man tager folkeafstemningen i 1980 nogenlunde alvorlig, idet man her fik tilslutning til, at afviklingen skulle være tilendebragt i år 2010.

Dele af oppositionen i Riksdagen, Svenske Industriforbundet og LO har i debatten ofte fremført, at samtlige a-kraftværker skal fungere frem til deres tekniske levetid slutter. Samtidig skal alternativerne introduceres, så de står klar, når a-kraftværkerne ikke kan fungere længere. Al erfaring hidtil viser imidlertid, at hvis der ikke i el-sektoren, den øvrige energi-sektor og i forskningen indlægges incitamenter til at udvikle nye teknologier og forsyningssystemer, så vil udviklingen ganske enkelt ikke ske tilstrækkeligt hurtigt. Og incitamenterne er der ikke, hvis a-kraft forsyningen fortsætter uændret. Eksempelvis vil kraft-varme baseret på biomasse, aldrig blive en succes, hvis man fastholder det store elvarme-forbrug på ca. 26 Twh/år (terra-watt-timer pr. år). Til samligning er Danmarks totale el-forbrug på ca. 32 Twh/år.

Hvilke styringsmidler m.v. man vil tage i anvendelse for at erstatte Barsebäck og på længere sigt de andre atomkraftværker, kan vi endnu ikke sige noget præcist om. I det følgende vil vi i stedet nævne nogle af de potentialer for vedvarende energi og energieffektiviseringer, som har været fremme i debatten i Sverige.

Biomasse: Svensk Bioenergiförening, SVEBIO skønner, at der inden år 2020 kan tilføres biobrændsler med et energiindhold på 80 Twh. I et kraftvarme-system,vil det kunne omsættes til ca. 30 Twh el og ca. 30 Twh varme. Eftersom der i Sverige bruges op til 26 Twh til el-varme - som for store dele kan erstattes af varme fra kraft-varme - er det en ganske væsentlig del af de i alt 65 Twh/år, som atomkraftværkerne levere, der kan erstattes med bioenergien alene. Og i den svenske energikommissions betænkning fra sidste år, siges det, i forbindelse med omlægning af eksisterende fjernvarmeværker til kraftvarme, at: "I eksisterende fjernvarmeanlæg kan 4 Twh el produceres med biobrændsel uden nogen større investeringer". Når man sideløbende satser på omstilling af el-varme til kraft-varme, ser det ikke vanskeligt ud, at få erstattet leverancen på i alt 8 Twh/år fra Barsebäcks reaktorer, med miljøvenlig energi, i løbet af de næste 4 - 5 år.

Om potentialerne for energieffektivisering, siges det i Energikommissionens betænkning vedrørende el-apparater og belysning, at det indenfor en periode på 15 år kan forventes, at der spares op til 5 Twh/år uden særlige tiltag. Yderligere 9 Twh/år er teknisk og økonomisk muligt.

Potentialerne for vindkraft i Sverige vurderes i betænkningen, at være på ca. 7 Twh/år og 20 Twh/år ved havplacerede vindmøller.

Ovennævnte ganske "få" tal, giver et billede af hvilke energimæssige størrelsesordner, der drøftes i Sverige, og at det er muligt at erstatte al atomkraft-el med energieffektiviseringer og vedvarende energi.

OOAs øvrige energipolitiske arbejde

Vi har 1996 brugt mange kræfter på at hindre godkendelsen af Elkrafts ansøgning om et delvist kulfyret Avedøreværk 2. I sommer gav Energistyrelsen og Energiministeren afslag på ansøgningen. Dog var der den åbning i ministerens afslag, at hvis Elkraft kommer med en ansøgning med et naturgasfyret værk i stedet, vil han se venligt på den. Det forlyder nu, at Elkraft snart kommer med en sådan ansøgning, men at de vil beholde muligheden for at fyre med kul og olie, hvis gasforsyningen skulle svigte. Vi ved endnu ikke præcist, hvor stort et værk Elkraft vil søge om, men det værk, de søgte om sidst, var alt for stort, i forhold til varmebehovet, og behovet for øget elkapacitet var slet ikke til stede. Vi vil forholde os kritisk til ansøgningen når den kommer og deltage i debatten i samarbejde med andre organisationer.

Ligeså har vi gjort i forhold til Elsams aktuelle ansøgning om bygning af et delvist kulfyret værk på Århus havn. Vi har sammen med en række organsationer i 92-Gruppen (92-Gruppen er et samarbejde mellem 16 miljø- og udviklingsorganisationer, der aktivt arbejder med opfølgningen af FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio i 1992) skrevet et brev til miljø- og energiminister Svend Auken. Vi opfordrer ham kraftigt til at sige nej til Elsams ansøgning. Som ved Avedøreværk ansøgningen er der ved Århus-værket hverken et el- eller varmekapacitetsmæssigt behov for det ansøgte værk. Og det er ikke Elsams tanke at skrotte en tilsvarende kapacitet et andet sted. Da Elsam i forvejen har overkapacitet på el-produktionen, ser det mest af alt ud som et ønske fra Elsam om at eksportere strømmen til udlandet. Hvis de får lov til at bygge ny el-kapacitet baseret på kulfyring til eksport, vil det gøre det svært for Danmark at leve op til målsætningerne om at reducere drivhusgas-udslippene, hvilket vil gøre det meget svært for Danmark i de kommende klimaforhandlinger at overbevise andre lande om, at de skal reducere deres udslip.

I OOA vil vi stadig forsøge at følge udviklingen i den danske energipolitik, men vi vil være mindre aktivt udfarende, da der er så mange andre organisationer, der tager sig godt af den sag.

Drivhuseffektpjecen en succes

Siden september-oktober hvor vi sendte drivhuseffekt-pjecen ud til skoler og andre undervisningsinstitutioner m.fl., har vi haft travlt med at ekspedere bestillinger på klassesæt og bøger, indtil nu har vi solgt godt 160 klassesæt. Den overvældende interesse, har virkeligt givet os mod på at fremstille nye undervisningsmaterialer om energi- og miljøspørgsmål til de ældste skoleklasser, gymnasier m.fl. Vi tror, at vi med vores "Drivhuseffekten - Det store eksperiment" har fundet et godt koncept for undervisningsmaterialer om energi og miljø: små ikke for teksttunge pjecer med flotte billeder, mange illustrationer og en flot lay-out, men også med en fyldig og saglig gennemgang af problemstillingen. Og så må det ikke blive dyrt for skolerne at købe klassesæt.

Som vi fortalte for et år siden, havde vi søgt Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler om støtte til at lave en undervisnings-CD-rom som opfølgning på drivhuseffektpjecen. I maj fik vi 141.000 kr. til den tekniske fremstilling af CD-rom'erne og en lærervejledning samt til udsendelsen til skolerne. I november fik vi yderligere 141.000 kr. fra Miljøministeriets Grønne Fond til research m.m. Vi har stadig brug for godt og vel et beløb svarende til det vi har fået, især til løn, men også til EDB-software, teknisk udstyr, billeder, videoklip og lyd m.m. Netop i denne uge har vi fået et positivt svar, som måske kan skaffe den sidste del af de penge, der skal til, for at vi kan fremstille en god og spændende undervisnings CD-rom. Det vil I høre mere om i de næste breve.

Nye undervisningsmaterialer

De ældste skoleelever og gymnasiasterne er en vigtig målgruppe at komme ud til, hvis vi skal have ændret på tingene.

I forlængelse af OOAs drivhuseffekt-pjece har vi konstateret et behov for en grundlæggende diskussion af hvilke virkemidler, man skal benytte for at sikre miljøet.

I drivhuseffekt-pjecen gav vi bud på teknologiske virkemidler, dels til at reducere den nuværende miljøbelastning og dels til en bæredygtig energiforsyning. Men i længden er det ikke nok, at vi reducerer energiforbruget, effektiviserer energiforsyningen og tager miljømæssige rigtige teknologier i brug, hvis hele miljøgevinsten bliver ædt op af en øget materiel vækst.

Som opfølgning på vores drivhuseffekt-pjece, forsøger vi derfor nu også at finde støtte til at skrive og fremstille et tilsvarende undervisningsmateriale om den økonomiske vækst, velfærd og et bæredygtigt miljø. Vi vil ikke give de færdige svar på vækstspørgsmålet. Vi ønsker at lægge op til diskussion, ved at give baggrundsviden og herudfra beskrive problemerne og opstille forskellige mulige udviklinger og valg.

Men det bliver først efter CD-rom'en, vi kommer rigtigt igang med denne nye pjece, hvis altså vi finder pengene til den.

Nu til det med pengene!

Som I kan konstatere i regnskabet nedenfor, lykkedes det igen i 1996, at få udgifterne til at balancere med indtægterne. Det lykkedes bl.a. fordi I gav os den støtte, I havde lovet + lidt ekstra. Det skal I have en meget stor tak for. Vi er også blevet hjulpet på vej af en arv. Men vi har også måttet nøjes med en halvtids ansat på landssekretariatet, hvilket har været vanskeligt, og en 3/4tids ansat på Barsebäck arbejdet.

Som I kan læse i ovenstående brev, er der stadig mange opgaver, som vi synes er meget vigtige at arbejde med. Så OOA fortsætter så længe I, vores trofaste økonomiske støtter, giver os mulighed for det.

Mange tusinde tak for Jeres bidrag til OOAs arbejde i 1996!

Vi ses forhåbentlig den 5. april!

De bedste hilsener!

[til velkomstside] [til nyhedsbrevs-oversigt]

OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 8. december 1997