|
Februar 2000.
Beretning 1999 - Arbejdet 2000
OOAs arbejde i 1999 har været domineret af
tre større opgaver + en række mindre.
De tre store opgaver har været:
- færdiggørelsen af vores CD-rom om
drivhuseffekten og lancering af den
- OOAs flytning af sekretariat
- og ikke mindst vores arbejde med at få
Barsebäck lukket
CD-rom'en "Drivhuseffekten -
Det store eksperiment"
En af de store opgaver i starten af 1999 var
færdiggørelsen af vores undervisnings CD-rom om drivhuseffekten. Efter næsten 2 års
arbejde lå den færdig den 1. marts. Opgaven
var betydeligt større end ventet. Men vi er
heldigvis også godt tilfredse med resultatet.
Målet for os var, at udarbejde en CD-rom,
som både er seriøs og inspirerende. CD-rom'en er - ligesom pjecen vi lavede for snart
3½ år siden - først og fremmest lavet til
undervisningsbrug i folkeskolens ældste
klasser, gymnasiet, HF og voksenundervisningen. Men den kan også bruges til almen
oplysning om den forøgede drivhuseffekt, og
hvad vi kan gøre ved problemet.
Vi har brugt en del kræfter på at lancere den.
Udsendelsen til anmeldelse ved diverse tidsskrifter, har overvejende givet gode anbefalinger. Ikke mindst har vi brugt tid på at
sende undervisningsæt og enkelt CD-rom'er
ud til de mere end 250 folkeskoler, gymnasier
og biblioteker der indtil nu har købt dem.
Flytning i bofællesskab
Efter 18 år i Ryesgade besluttede vi sidste år
at flytte vores sekretariat. En gammel drøm
for OOA om at bo sammen med andre energi- og miljøorganisationer kunne gå i opfyldelse. Vi brugte derfor det meste af foråret og
sommeren på at forberede flytningen.
I september flyttede vi så sammen med
"Københavns Miljø- og Energikontor,
KMEK", "Middelgrundens Vindmøllelaug"
og en afdeling af "Organisationen for Vedvarende Energi, OVE". Siden er "Forum for
Energi og Udvikling, FEU"også flyttet ind.
KMEK hører til det landsdækkende netværk
af kontorer under Samvirkende Energikontorer, der oprindelig er et "barn" af OVE og
OOAs gamle kontorer rundt om i landet. Så
vi føler det lidt som om, at vi nu er flyttet
hjem til et af "børnene" af OOAs mangeårige
virke. FEU har vi i OOA også været med til
at "stå fadder" til. FEU, som oprindeligt
dannedes i slutningen af 1980'erne, er en
paraply-organisation for danske energi- og
udviklingsorganisationer, der arbejder for at
fremme bæredygtig energi og miljø i ulandsbistanden. OOA har en repræsentant i FEUs
forretningsudvalg.
Kontorfællesskabet er nu med til at styrke
vores samarbejde og den gensidige inspiration, som der altid er brug for i organisationer
som vores. Desuden var lokalerne i Ryesgade
med årene blevet for store og alt for dyre. Så
flytningen har også lettet lidt på økonomien
Som vi skrev til jer i september, har flytningen medført en grundig sortering i OOAs
arkiver og materialer. Det er et kæmpearbejde
- især at få ordnet den store mængde af
historisk meget interessante arkiver, som
OOA har opsamlet igennem 26 års virke. Det
meste af arkiverne skal afleveres til opbevaring på Rigsarkivet. Foreløbig er der blevet
ordnet ca. 130 arkivæsker, og der kommer
nok 70 - 100 æsker mere. Så vi må fortsat
bruge meget tid på at få gjort denne opgave
færdig.
Barsebäck
Ja, kære venner i Garantifonden. Vi er ganske
sikre på, at I nok vil være enige med os i, at
sidste års højdepunkt var lukningen af reaktor
1 på Barsebäck.
Lukningen påbegyndtes klok
ken 14 tirsdag den 30. no
vember 1999. Den foregik i etaper og klokken 23.59 stod megawatt-tælleværket på
Barsebäck 1 på nul!
Sydkraft tøvede længe med at
tage atombrænslet ud af reaktorkernen. Man håbede på en
ekstremt kold vinter, som ville få det svenske samfund
til kræve Barsebäck 1 i drift igen. Desværre
for Sydkraft har vinteren i Skåne været utrolig mild i år, det meste af tiden har temperaturen faktisk ligget over nul grader. Onsdag
den 16. februar giver Sydkraft dog endeligt
op, og påbegynder processen med at løfte
brændselselementerne over i et kølebassin.
Her skal de ligge i 1 års tid og "klinge af", før
transportskibet "Sigyn" sejler den højradioaktive last gennem Øresund over til det svenske
mellemlager for radioaktivt affald, som ligger
ved Øland på den svenske østkyst.
Som I ved, havde Sydkraft med alle juridiske
midler forsøgt at få lukningen udskudt for
anden gang. Sidste mulige retsinstans var den
svenske Højesteret, som den 29. november
1999 meddelte, at man ville tage sagen op til
behandling, men at lukningstidspunktet den
30. november stod fast. Sydkraft indså nu, at
slaget om at få udskudt lukningen af Barsebäck 1 var tabt. Samme aften godkendte
Sydkrafts bestyrelse det forslag til erstatning,
som der var blevet forhandlet om mellem
Sydkraft, regeringen og Vattenfall siden
sensommeren 1997.
Erstatningsaftalen
Alt i alt koster det den svenske stat 5,9 mia.
svenske kroner at lukke Barsebäck 1.
Barsebäck- og Ringhalsværkerne er nu slået
sammen i et nyt fælles selskab, hvori Sydkraft ejer 25,8%, og Vattenfall ejer resten.
Når Barsebäck 2 lukkes øges Sydkrafts andel
til ca. 30%. Selve erstatningen for Barsebäck
1 er på godt 2.6 mia. svenske kr, som Vattenfall skal have af den svenske stat. Så længe
Barsebäck 2 kører videre betaler staten derudover ca. 200
mio. kr pr. år frem til år 2017
for de ekstra udgifter, der
opstår ved at køre den ene af
"tvilling"reaktorerne i singel-drift. Endelig betaler staten ca.
100 mio. kr pr. år i erstatning
for servicedrift af Barsebäck 1
frem til år 2015. Det står ikke
i aftale-papirerne, men det er
blevet besluttet, at den lukkede reaktor først skal rives ned,
når Barsebäck 2 lukkes. En af
årsagerne til beslutningen er, at Sverige i dag
ikke har endelige deponeringssteder til det
radioaktive affald. Til det højradioaktive
affald findes kun mellemlageret ved Øland,
hvor affaldet kan opbevares i 30 år. Hvad
angår de store mængder lav- og middelradioaktivt hovedsageligt byggeaffald, så har
man i dag ingen steder at gøre af det!
Erstatningsaftalen er blevet kritiseret fra flere
sider bl.a. for at være for fordelagtig for
Sydkraft/Vattenfall. Vi skal ikke gå nærmere
ind på dét her, men blot nøjes med at gøre
opmærksom på et af de virkeligt store problemer med aftalen. Det handler om den såkaldte
"tekniske levetid" for en atom-reaktor. I den
rigsdagsbeslutning, som fulgte op på den
svenske folkeafstemning om atomkraft i
1980, fastsatte man denne "driftsperiode" til
at være 25 år. Atom-industrien har siden
ihærdigt argumenteret for, at en atom-reaktor
sagtens kan køre i 40 år uden problemer,
hverken for dens ejer eller for omgivelserne.
Problemet med erstatningsaftalen er, at den
kommer atom-industrien i møde på dette
punkt, og dermed indirekte er medvirkende til
at "cementere", at den tekniske levetid er 40
år for en reaktor!
Det fremgår af aftale-papirerne, at alle økonomiske beregninger er baseret på 40 års
teknisk levetid i samtlige reaktorer. Man kan
være urolig for, at atom-industrien vil benytte
sig af dette for at vanskeliggøre ikke kun
lukningen af Barsebäck 2, men hele afviklingen af de resterende 10 svenske reaktorer.
Erstatningsaftalen blev i december 1999
godkendt på Sydkrafts ekstra-ordinære generalforsamling uden de store diskussioner. I
praksis er aftalen trådt i kraft, men formelt set
skal den først godkendes i Rigsdagen. Den
svenske regering har fremlagt beslutningsforslag herom, og ifølge Rigsdagens tidsplan
regner man med at vedtage forslaget inden
sommerferien.
Lukningsplanen for Barsebäck
Lukningsplanen for Barsebäcks reaktorer
blev besluttet i den svenske Rigsdag i juni
1997. Man besluttede: "Foranstaltninger skal
under de nærmeste år foretages for at kompensere bortfaldet af strøm fra begge reaktorerne gennem effektivere energianvendelse,
konvertering samt besparelser og tilførsel af
el fra andre energikilder. Forudsætninger for
at udnytte det eksisterende naturgasnet mere
effektivt skal skabes." I forhold til lukningen
af Barsebäck 2 før den 1. juli 2001 besluttede
man: "Et vilkår for lukningen af den anden
reaktor er, at bortfaldet af elproduktion kan
kompenseres gennem tilførsel af ny elproduktion og en mindsket anvendelse af el."
Sydkraft provokerer og manipulerer
Sydkraft og Barsebäck-værket har med de
seneste ugers presseudspil forsøgt at manipulere med Rigsdagens vedtagelser. Således
hævder man, at Barsebäck 2 skal erstattes
alene med fornyelig energi eller med el-besparelser. Derudover har man proklameret,
at man agter at køre Barsebäck 2 helt frem til
år 2017. I OOA finder vi det dybt forargeligt,
at Sydkraft på denne måde forsøger at manipulere med Rigsdagens beslutninger for at
sabotere en lukning af Barsebäck 2.
Kravet om el-besparelser eller tilvejebringelse af anden el-kapacitet er ikke vanskeligt at
imødekomme. Bl.a. er det en mulighed at
acceptere en øget anvendelse af naturgas til
elproduktion i en overgangsperiode. Det er i
denne sammenhæng dybt problematisk, at
Sydkraft (stort set samtidig med den politiske
forhandling af omstillingsprogrammet til
afvikling af svensk atomkraft) besluttede at
afvikle al reservekapacitet i sit forsyningsområde. En beslutning baseret på rent virksomhedsøkonomiske hensyn. Faktum er, at Sydkraft i løbet af de seneste 3 år har skrottet
reservekapacitet på i alt 2.500 MW - en
elproduktionskapacitet svarende til hele
Barsebäck-værkets produktion x 2!
OOA henvender sig til svenske politikere
Ifølge Sydkrafts seneste presseudspil, så er
det ikke satsninger og investeringer i omstillingen til en bæredygtig energiforsyning, som
står øverst på Sydkrafts dagsorden. I stedet
har man bebudet omfattende ny-investeringer
i Barsebäck 2. OOA har derfor henvendt sig
til de tre Rigsdagspartier, som står bag lukningsaftalen for Barsebäck-værket. Vi har
krævet at de sammen eller hver for sig tager
initiativ til en ekstra energidebat i Rigsdagen
med særligt fokus på lukningen af Barsebäck
2. Vi finder det af største vigtighed og yderst
hastende, at Rigsdagens politikere overfor
Sydkraft præciserer, hvornår Barsebäck 2
skal tages ud af drift. Politikerne må desuden
sørge for, at Sydkrafts bebudede
(fejl)investeringer i Barsebäck 2 i stedet
kanaliseres til kraftfulde økonomiske investeringer fra Sydkrafts side i en holdbar og
bæredygtig energifremtid.
Barsebäck 2 er sikkerhedsmæssigt forældet
Det fremgår af rapporter fra den svenske
atomkraftinspektion "SKI" siden 1996, at
sikkerhedsniveauet på Sveriges ældste atom-reaktorer - deriblandt Barsebäck 2 - ikke kan
sammenlignes med sikkerhedsniveauet på de
nyeste svenske reaktorer. Sandsynligheden
for en alvorlig ulykke på de nyeste reaktorer
er 1:100.000 pr. reaktorår, hvorimod sandsynligheden på de gamle er 1:10.000! Sikkerheden på de gamle reaktorer skal derfor "opgraderes", hvilket vil koste store summer og
strække sig over flere år. I OOA finder vi det
helt hul i hovedet, at investere en masse
penge i en reaktor, som politikerne har bestemt skal lukkes om ca. 1½ år.
OOA er derfor i gang med at udarbejde et
notat om sikkerhedsproblemerne på Barsebäck 2.
Notatet skal bl.a. afleveres til danske politikere i håbet om, at regeringen vil foretage en
ny henvendelse til den svenske regering med
krav om lukning af Barsebäck 2 nu. Vi tror,
det er vigtigt med et fortsat stort pres fra
dansk side.
Overvejelser om OOAs fremtid
Selv om OOA har arbejdet bredt med energipolitik og miljøspørgsmål ved energiproduktion, har det overordnede mål for OOAs
arbejde hovedsageligt været at hindre indførelsen af atomkraft i Danmark og ikke
mindst at få lukket atomkraftværket i Barsebäck.
Indførelsen af atomkraft i Danmark, har der
ikke rigtigt været fare for, siden det lykkedes
at få taget atomkraften ud af dansk energipolitik i 1985. Den første reaktor på Barsebäck
er nu lukket, og det er politisk besluttet i
Sverige også at lukke Barsebäcks anden og
sidste reaktor til næste sommer.
Vi er derfor nu startet på at overveje OOAs
fremtidige arbejde. Hvad er betingelserne for
OOAs arbejde? - Hvor længe kan og skal vi
fortsætte vores arbejde? - Hvilke økonomiske
og menneskelige ressourcer har vi, at gøre
godt med? - Hvilke opgaver ligger der specielt for OOA, som ingen andre organisationer
tager sig af? Dette er nogle af spørgsmålene
som vi i øjeblikket diskuterer intenst i OOA.
I næste brev vil vi vende tilbage til spørgsmålene og fortælle i hvad retning vores tanker
går.
Økonomi
Indtægterne og udgifterne balancerer for Garantifonden
i 1999. Det underskud der er, stammer
fra 1998. Det lykkedes ellers at indhente en
del af underskuddet fra 98 i foråret. Men
forsinkelsen af vores august nyhedsbrev (på
grund af flytningen) medførte, at vi fik godt
10.000 kr mindre end vi havde regnet med i
efteråret.
Men alt i alt synes vi, at det er ganske godt
gået af Jer, at vi alligevel får balance i indtægter og udgifter for hele 1999. I skal havde
en stor tak for det!
Det skal dog bemærkes, at vi efterhånden
også får nogle af de faste udgifter dækket
med andre midler end Garantifondens. F.eks.
har vi fået et lille overskud på salget af CD-rom'en, som så har dækket lidt af vores
lønudgifter på sekretariatet i København. Vi
har i de seneste par år også fået ca. 100.000
kr fra tipsmidlerne til almennyttige organisationer, som bl.a. er gået til at dække en del af
lønnen til vores Barsebäck-kampagnemedarbejder i Malmö. Så uden disse ekstra midler
hang økonomien ikke sammen for os.
Dog er det stadig Jer, medlemerne af OOAs
Garantifond, som med Jeres bidrag sikrer
langt hovedparten af det økonomiske grundlag for vores arbejde. Så bliv endelig ved med
det!
De bedste hilsener
og mange tak for jeres støtte i 1999!
OOA, Blegdamsvej 4 B, 2200 Kbh. N. Tlf: 35 35 55 07, Fax:
35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk
Sidst opdateret 28. februar 2000
|