|
Februar 1999.
Kære venner af OOAs Garantifond
BERETNING 1998 - ARBEJDET 1999
OOAs arbejde i 1998 har været domineret af
tre større opgaver + en række mindre.
De tre store opgaver har været:
- færdiggørelsen af vores CD-rom om
drivhuseffekten
- udarbejdelsen af vores pjece om Euratom
- og ikke mindst vores arbejde med at få
Barsebäck lukket
Ud over de tre store opgaver, vil vi bl.a. også
fortælle jer om et spændende arrangement
den 9. marts i København og om en gammel
drøm, der nu ser ud til at gå i opfyldelse:
OOA flytter til sommer sammen med en
række andre miljø- og energiorganisationer.
Men først til en anden god nyhed.
Atomkraft i Thailand - skrinlagt!
For en uge siden fik vi en kort glædelig
email fra Thailand: "De thailandske energi-græsrodorganisationer (NGOére) har haft
held til at presse myndighederne til at skrinlægge planerne om at bygge atomkraftværker. Dette er et gennembrud for NGO aktivisterne på energiområdet".
OOA har en ganske lille del af æren. Vi støttede en "No Nukes"-konference, der blev
holdt i Thailand i oktober. Det var meningen,
vi skulle have været med til konferencen,
men den studietur vi kunne komme med på,
blev desværre aflyst. Så vi valgte i stedet for
at støtte konferencen økonomisk.
CD-rom'en "Drivhuseffekten - det
store eksperiment"- er nu færdig!
En af de store opgaver i 1998 har været
arbejdet med vores undervisnings CD-rom
om drivhuseffekten. Vi har arbejdet på den
siden maj 1997 og er nu endelig langt om
længe blevet færdige med den. Vi har netop
i går sendt den til trykning. Opgaven har
været betydeligt større end ventet. Men nu er
vi også ganske godt tilfredse med resultatet.
Målet har været at udarbejde en CD-rom
som både er seriøs og inspirerende. CD-rom'en er - ligesom pjecen vi lavede for
snart 2½ år siden - først og fremmest lavet til
undervisningsbrug i folkeskolens ældste
klasser, gymnasiet, HF og voksenundervisningen. Men den kan også bruges til almen
oplysning om den forøgede drivhuseffekt, og
hvad vi kan gøre ved problemet.
I december sendte vi en demo-udgave ud til
samtlige skoler, gymnasier m.fl. Vi har indtil
nu fået bestillinger på små 100 klassesæt og
enkelt CD-rom'er. Folk med erfaring i hvor
mange CD-rom'er man kan sælge til undervisningsbrug, siger at vi skal være meget
tilfredse med et salg på 2-300 klassesæt i alt.
Så vi er ganske godt tilfredse med de små
100 forudbestillinger, vi har fået allerede nu.
CD-rom'en kan bestilles på vedhæftede bestillingskupon.
OOAs engelske drivhuspjece,
er blevet godt modtaget.
Sidste år fik vi oversat vores pjece "Drivhuseffekten - det store eksperiment" til engelsk.
Vi har ikke haft tid til at sende den ud før nu
i februar. Den er sendt til 130 miljøorganisationer verden over med tilbud om samarbejde om at udgive den i deres lande, hvis de
kan bruge den.
Vi har allerede nu fået henvendelser fra interesserede organisationer i Polen, Rumænien
og Rusland samt hele to henvendelser fra
Indien. Henvendelserne fra Indien har fået os
til at overveje, om vi skal lave en udgave af
pjecen specielt til brug i udviklingslande.
Den mere handlingsorienterede del af pjecen
er jo skrevet til forholdene i industrilande
som Danmark.
Barsebäcks lukning...?
Husker I vores glade budskab
for et år siden: "Endelig kom
beslutningen vi har ventet på!
Torsdag den 5. februar sendte
den svenske regering brev til
Sydkraft, Barsebäcks ejer, om
at de skal lukke Barsebäck 1
senest 1. juli 98. Kom til sejrsfest 1. juli ..."
Men glæden blev kun alt for kort. Sydkrafts
reaktion på regeringens brev kom hurtigt og
massivt. De sendte en klage til EU-Kommissionen og har siden rejst flere sager
mod den svenske regering ved svenske domstole bl.a.ved den svenske forfatningsdomstol "Regeringsretten".
Umiddelbart så det ikke ud til at lykkes for
dem at forhale lukningen af reaktor 1. I slutningen af februar lovede Regeringsrettens
formand, Gunnar Björne en afgørelse indenfor max. halvanden måned.
Men Regeringsretten lod vente på sig i måneder. Først den 14. maj kom den skuffende
beslutning: at udskyde lukningen, indtil der
blev afsagt endelig dom! Begrundelsen var,
at Sydkraft ville lide et stort økonomisk tab,
hvis de skulle lukke en reaktor og siden får
lov at genåbne den, hvis de vinder retssagerne. Helt urimeligt, syntes vi, at et privat selskabs snævre økonomiske interesser tæller
mere end menneskers sikkerhed og fremtid.
Sejrsfesten på Rådhuspladen 1. juli blev
derfor i hast ændret til et protestmøde, som
mange af jer var med til at gøre meget
vellykket med 3.000 til 5.000 fremmødte.
Siden Regeringsrettens afgørelse i maj har vi
været vidne til en lind strøm af mere eller
mindre uklare og modstridende udtalelser fra
både regeringen, de politiske partier og fra
Barsebäcks ejere. Også de juridiske begrundelser for fortsatte udskydelser af en retslig
afgørelse mangler konsekvens og klarhed.
I september udtalte Regeringsrettens formand, Gunnar Björne: "Dette er
den største og mest komplicerede sag vi nogensinde har haft."
Regeringretten skal i praksis
tage stilling til, hvorvidt
afviklingsloven er i overensstemmelse med svensk grundlov og forenelig med både EU-lovgivningen og Europakonventionen om menneskerettigheder...!
Regeringsretten meddelte umiddelbart før
jul, at de regner med at kunne tage beslutning i sagen inden for nogle måneder. Dog
kan det blive nødvendigt for dem, at høre
EU-domstolen først. Det vil i så fald tage op
til 20 månder, inden sagen kan afgøres!
Forhandlinger om en frivillig lukningsaftale
Sideløbende med de juridiske spilfægterier
er der foregået forhandlinger om en frivillig
lukningsaftale for Barsebäck. Problemets
kerne her er størrelsen og formen på
erstatningen til Barsebäcks ejer Sydkraft.
Flere deadlines er blevet overskredet. Regeringens forhandler har flere gange fået
forlænget sit forhandlingsmandat. I efteråret
forlød det i svenske aviser, at en ramme-
aftale syntes at være indenfor rækkevidde,
men at en række forhandlinger skulle gennemføres vedrørende bl.a. personalespørgsmål, ansvarsfordeling, økonomi m.m.
Efter valget i september skiftede den socialdemokratiske regering samarbejdspartnere
fra Centerpartiet til Vänsterpartiet og Miljöpartiet. Det synes at have givet problemer for
forhandlingerne om en frivillig aftale med
Sydkraft. Aftalen fra 1997 om påbegyndelse
af atomkraftafviklingen med start i Barsebäck blev indgået mellem Socialdemokratiet,
Centerpartiet og Vänsterpartiet. Miljöpartiet
har hele tiden kritiseret aftalen for ikke at
være radikal nok. Dagens Nyheter skriver
den 14. november, at regeringen ikke længere er interesseret i en frivillig aftale med
Sydkraft, fordi den vil skabe problemer i forhold til de nye samarbejdspartnere.
Svenska Dagbladet kan derfor ikke helt
overraskende meddele den 16. december, at
den svenske regering nu ikke længere er
interesseret i at videreføre forhandlingerne
med Sydkraft. Man vil i stedet afvente
afgørelsen af de retslige processer!
OOA har siden jul ringet adskillige gange til
Regeringsretten for at få at vide, hvornår
afgørelsen ventes. Vi har endnu ikke fået et
konkret svar.
Men hvordan ser det egentlig ud med den
politiske vilje i regeringen til at gennemføre
en hurtigst mulig lukning af Barsebäck 1 og
dermed påbegynde den svenske atomkraft-afvikling? Er det hele blot et spil for galleriet, eller mener man det alvorligt denne gang?
Selv om den svenske statsminister den 1.juni
forsikrede, at beslutningen om at lukke Barsebäck ikke er ændret, er han meget dæmpet
i sin åbningstale i Rigsdagen efter sommeren
98: "Den elintensive industries konkurrenceevne skal hæves gennem teknisk udvikling og
en fornuftig afvikling af atomkraften".
Man kan ikke se bort fra at socialdemokratiet
i Sverige stadig rummer mange atomkrafttilhængere. Desuden viser de fleste opinions-undersøgelser et voksende flertal for at vente
med atomkraftafviklingen, og fagbevægelsens kampagne for bevarelse af atomkraften
fortsætter for fuld styrke.
Tilkendegivelser fra den svenske regering,
også i de seneste måneder, viser godt nok, at
den stadig står fast på, at atomkraftafviklingen skal indledes "med fornuft". Men der er
ikke meget, der tyder på, at man presser på
for at "indledningen" skal ske hurtigt!
OOA vil i den kommende tid yderligere
forsøge at forstærke presset for en hurtigst
mulig lukning af både Barsebäck 1 og 2. I
øjeblikket er vi ved at sætte os grundigt ind
i de mange juridiske akter i sagen, samtidig
med at vi fortsætter granskningen og kritikken af de konstaterede sikkerhedsproblemer
på værket. I vil naturligvis høre nærmere.
Mange besøger OOAs internet-sider
Vi har ca. 1.000 besøg om måneden på
OOAs hjemmeside på internettet. Vi synes
det er ganske pænt mange. Vi kan se i statistikken, at der i gennemsnit bliver set på
mange sider ved hvert besøg. Vi vil derfor
gerne opprioritere arbejdet med OOAs sider
på internettet, bl.a. ved løbende at få lagt
flere aktuelle ting ud på dem. Det har hidtil
knebet med tiden, men nu hvor vi er færdige
med CD-rom'en, bliver der forhåbentligt
også bedre tid til at holde OOAs internet-sider mere a'jour.
Euratom
Den tredie store opgave i 1998 var udarbejdelsen af vores pjece
og folder om Euratom,
som vi sendte til jer i
efteråret. Vi sendte den
også til pressen,
bibliotekerne, gymnasierne, Folketingets medlemmer og de danske medlemmer af EU-parlamentet.
Reaktionen på pjecen har været noget begrænset i Danmark. Det er kun ganske få
aviser, der har taget sagen op.
Men efter at Junibevægelsen rejste sagen i et
EU parlaments-udvalg, er teksten fra pjecen
blevet delvist oversat til engelsk, fransk og
hollandsk. Det er dejligt, at vores arbejde om
ikke andet kan bruges andre steder i Europa.
Vi har dog ikke helt opgivet at få taget sagen
op også i Danmark. Vi vil gøre et nyt førsøg,
når valget til EU-parlamentet nærmer sig i
foråret.
I ly af stilheden
foregår der ting og
sager. I øjeblikket
overvejer EBRD -
(Den Europæiske
Bank for Genopbygning og Udvikling) at yde store
lån til færdiggørelsen af de
sovjetisk konstruerede Khmelnitski 2 og
Rovno 4 atomkraftreaktorer i Ukraine, de
såkaldte K2/R4-reaktorer.
Der er mange grunde til, at det er en dårlig
idé at investere i færdiggørelsen af de to
reaktorer. Én god grund er, at der ikke er
brug for dem. Ukraine har store muligheder
for andre mere miljørigtige energikilder og
energieffektiviseringer. Færdiggørelsen af
K2/R4 er ikke en gang den mest kost-effektive investering, der kan gøres i Ukraines
energisektor.
OOA forsøgte sidste forår at få økonomiminister Marianne Jelved - der har det politiske
ansvar for de danske interessser i EBRD - til
at tage afstand fra EBRDs lån til færdiggørelsen af de to reaktorer. Vi mener, at det
må være et officielt dansk krav, at danske
Østeuropa-midler ikke bruges til udvikling
og udbygning af atomkraft i Østeuropa.
Marianne Jelved var dengang positiv over
for EBRDs långivning til de ukrainske atomkraftværker. OOA har nu sammen med
OVE-Europa og Greenpeace forsøgt at tage
sagen op igen for at få ændret den danske
holdning til lånene til et NEJ. EBRDs afgørelse skulle komme i slutningen af marts
eller i starten af april.
Muslumovo, Mayak - Den fortiede katastrofe
Fotografen Nicolai Fuglsig og journalisten
Mads Lindberg har fornylig opholdt sig 30
dage i verdens mest radioaktivt forurenede
område - ikke, som mange sikkert vil tro,
ved Tjernobyl, men midt inde i Rusland, i
en lille landsby, Muslumovo, lige øst for
Uralbjergene, nord for byen Chelyarbinsk,
Efter at USAs planer for atombomben var
blevet smuglet til Sovjet blev der i 1945
grundlagt en tophemmelig virksomhed,
"Mayak Kemiske Kombinat", 35 km nord
for Muslumovo med det ene formål at producere plutonium.
Den sovjetiske atombombe blev fremstillet
på mindre end fire år, så der var ikke tid til
de store overvejelser om miljø og sikkerhed.
I et forsøg på at "fortynde" fabrikkens spildevand, blev der fra 1949 til 1956 udledt 76
millioner kubikmeter radioaktivt spildevand
i floden Techa, som fra Mayak løber videre
gennem Muslumovo. Senere begyndte man
at deponere det i store underjordiske tankanlæg og i søen Karachay. Den 29. september
1957 eksploderede en af tankene og spredte
en radioaktiv sky ud over 23.000 kvadratkilometer med 270.000 indbyggere. Kun
10.200 mennesker er blevet evakueret. Det
radioaktive "spor" strækker sig 300 km nordøst for Mayak. Eksplosionen blev observeret
i den vestlige verden, men sovjetunionen
benægtede ulykken indtil 1991.
Seks landsbyer langs Techa floden blev
evakueret og brændt ned, mens Muslumovo
ligger ene tilbage. Læger har ført detaljerede
journaler over beboerne, men de har ikke
måttet offentliggøre dem. Myndighederne
var bange for, at det ville afsløre det tophemmelige fabriksanlæg.
Det var først i løbet af 1980'erne, at oplysninger om ulykken begyndte at komme ud.
Med Glasnost begyndte den spirende russiske miljøbevægelse at bryde gennem hemmelighedskræmmeriet.
Gennem alle disse år har beboerne i Muslumovo boet i deres landsby, dyrket grøntsager
og holdt kvæg, som drak af vandet i floden.
Indbyggerne mener, at de har været levende
forsøgsdyr i et makabert eksperiment, som
skal vise hvordan radioaktivtet indvirker på
mennesker over et halvt århundrede.
Der er kommet en enestående fotobog ud af
Nicolai Fuglsig og Mads Lindberg's besøg i
landsbyen. Med store sort-hvide billeder
beskrives livet langs floden. På en flot saglig
måde uden de store følelsesmæssige udbrud
beskrives hvordan menneskene i Muslumovo
har levet i atombombens skygge som en lille
brik i den store kolde krig.
Det er bemærkelsesværdigt, at en sådan bog
udkommer nu, fordi historien aldrig rigtigt er
slået igennem i medieverdenen. En over 40
år gammel ulykke er simpelthen ikke "sexet"
nok, selvom den norske miljøorganisation
Bellona har beregnet mængden af radioaktiv
forurening til at være ca. 45 gange større end
ved Tjernobyl ulykken i 1986.
Kom og mød fotografen og journalisten
den 9. marts kl 19:00!
på Københavns Miljø og Energi Kontor
Blegdamsvej 4-baghuset, 2200 København.
Her fortæller Nicolai Fuglsig og Mads Lindberg om deres ophold i landbyen. Arrangementet er gratis, men vi opfordrer til at give
et bidrag, som vil gå direkte til Muslumovo's
beboeres kamp.
Foredraget er arrangeret af OOA, OVE-Europa og KMEK.
Yderligere information: Mads Eskesen tlf: 35373565 - E-mail: <mads@ove.org>
Nicolai Fuglsig og Mads Lindbergs bog:
"Muslumovo - en landsby i atombombens
skygge" er på 68 side og udgivet på Amanda
Forlag. Bogen kan bestilles på vedhæftede bestillingskupon for 280 kr. + forsendelse.
OOA flytter i bofællesskab
Efter 18 år i Ryesgade har vi besluttet at
flytte teltpælene. Det er en gammel drøm for
OOA at bo sammen med andre energi- og
miljøorganisationer.
Vi tror et kontorfællesskab vil styrke vores
samarbejde og den gensidige inspiration.
Desuden er lokalerne i Ryesgade med årene
blevet for store og for dyre. Derfor flytter
OOA til sommer ind hos Københavns Energi
og Miljøkontor (KMEK), der har fået udvidede rammer og plads til flere andre organisationer.
Flytningen betyder, at der skal ske en omfattende oprydning i OOAs arkiver og bibliotek. Der skal tages stilling til, hvor meget vi
skal beholde, hvor meget Rigsarkivet skal
have osv. Så det kommer til at tage en del tid
i foråret.
Hvis nogle af jer - måske især gamle OOA
aktivister, som har været med til at fylde
arkiverne op - kunne tænke sig at hjælpe os
med oprydnings- og sorteringsarbejdet, er I
mere end velkomne! Vi holder et første
planlægningsmøde den 3. marts kl. 17.15 på
OOA.
OOA 25 år
31. januar 1974 præsenterede OOA sig på et
pressemøde i København! Ja, tro det eller ej.
OOA har eksisteret i 25 år.
Selvom det snart er 14 år siden, vi fik taget
atomkraft ud af dansk energiplanlægning, er
der stadig behov for oplysning om atomkraft,
også i Danmark. Samtidig viser det sig, at
OOAs erfaringer også kan bruges andre
steder i verden.
Vi vil derfor takke jer alle varmt for jeres
trofaste bidrag til Garantifonden. Garantifonden er OOAs afgørende økonomiske fundament og uden jer, ville det ikke have muligt
at fortsætte OOAs oplysningsarbejde gennem alle disse år!
Vi kunne godt have ønsket os, at vi var
blevet overflødige, men som I kan se også af
dette brev, er der - desværre - stadig behov
for OOA.
Økonomi
Garantifonden fik et mindre underskud på 20.000 kr i 1998.
Det gik ikke helt så godt med indsamlingen,
som det ellers så ud til indtil december.
Indsamlingen i december blev 15.000 kr.
mindre end ventet. Vi tror, at det mest af alt
skyldes, at postvæsnet var lidt længe om at
få sendt vores kvartalsbreve ud, så de først
kom ud efter 1. december, hvor mange af jer
allerede havde betalt regninger. Vi håber nu,
at I, der ikke fik betalt i december, vil betale
lidt ekstra denne gang. Og at resten af jer
måske vil fejre OOAs jubilæum med et
ekstra "jubilæumsgratiale", så vi kan få
indhentet underskudet fra sidste år.
De bedste hilsener
og mange tak for jeres støtte!
OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N. Tlf: 35 35 55 07, Fax:
35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk
Sidst opdateret 27. februar 1999
|