September 1999.

Kære venner af OOAs Garantifond
Ja, I skulle jo egentlig have haft dette brev allerede for en måned siden. Men det faldt uheldigvis lige oven i vores sidste heftige slutspurt, inden vi skulle være ude af vores gamle lokaler den 31. august. Derfor valgte vi at udsætte brevet en måned.

Meget af foråret og sommeren har vi brugt på at forberede flytningen af OOAs sekretariat til det kontorfællesskab med en række spændende energi- og miljøorganisationer, som vi fortalte om i februar brevet. Vi har dog også brugt lidt tid på at lancere vores CD-rom om drivhuseffekten.

Og selvfølgelig har vi brugt mange kræfter på at følge og påvirke udviklingen i Sverige for at få lukket Barsebäck. Derudover har vi protesteret imod USAs opsendelse af sonder med plutonium.

OOAs flytning i bofællesskab
Den helt store arbejdsopgave i foråret og sommeren har været OOAs flytning i kontorfællesskab med en række energi- og miljøorganisationer. Og takket være mange søde og hjælpsomme mennesker er flytningen nu vel overstået.

Det er Københavns Miljø- og Energikontor (KMEK), der har fået mulighed for at leje en etage mere oven på deres eksisterende kontorlokaler. Her skulle der blive plads til 2 - 3 forskellige organisationer. Lokalerne skulle have stået færdige til indflytning 1. maj, og vi skulle være flyttet ind inden 1. juli. Men p.g.a. problemer med at få godkendt byggesagen hos kommunen og efterfølgende forhandlinger med ejeren, har istandsættelsen af lokalerne været sat i stå indtil nu. Vi er derfor nu flyttet ind i stue-etagen sammen med bl.a. KMEK, OVE-Europa og Middelgrundens Vindmøllelaug.

Middelgrundens Vindmøllelaug er netop i øjeblikket inde i en større slutspurt for at få forhåndstegnet andele til en havvindmøllepark på i alt 20 store møller, der skal placeres i Øresund uden for Københavns Havn og med Barsebäck som nærmeste svenske nabo. Vi har derfor givet Middelgrundens Vindmøllelaug lov til at vedlægge en pjece til Jer. Lauget betaler for den ekstra porto. Det skal bemærkes at siden pjecen blev trykt, er der åbnet for at alle kan tegne andele i lauget, også folk som bor uden for Københavnsområdet. Lauget har på nuværende tidspunkt forhåndstegnet ca. halvdelen af de 40.500 andele der skal til de 10 møller, som lauget regner med at stå for. Forhåndstegningen skal være færdig omkring 1. november. Antallet af forhåndstegninger vil i sidste ende bestemme, hvor mange møller lauget vil stå for. Resten af de 20 møller i projektet vil Københavns Belysningsvæsen så stå for.

Men nu tilbage til OOAs nye kontorlokaler. Vi har fået to gode kontorer på i alt små 40 kvm + andel i fælles køkken, toiletter, møderum, lager m.m. I Ryesgade havde vi ca. 150 kvm. incl. køkken, lager, toiletter m.m. Så flytningen har betydet, at OOA nu har væsentligt mindre plads. Til gengæld har vi sparet en hel del på huslejen og fået et godt og inspirerende bofællesskab. SunMedia og BogInfo, som vi hidtil har boet sammen med er fulgt med. BogInfo bor stadig hos os og SunMedia er flyttet ind i forhuset på samme adresse, så dem har vi stadig glæde af. Men beslutningen om at flytte til mindre lokaler indebar nødvendigvis, at der skulle ske en dramatisk reduktion af landssekretariatets arkiver. Og ikke mindst har vi måttet reducere biblioteket væsentligt.

OOA på Rigsarkivet og Nationalmuseet
Allerede midt i 80'erne blev der truffet aftale med Rigsarkivet om overdragelse af OOAs arkiver, efterhånden som det måtte blive aktuelt.

Der blev i 1987 og 1993 afleveret større mængder regnskaber, mødepapirer og kampagnematerialer især fra Folkepjecekampagnen 1979/80.

I det sidste halve års tid har en lille gruppe gennemgået og systematiseret OOAs arkiver med henblik på en stor samlet aflevering af alt materiale, som belyser OOAs virke fra de første spæde forberedelser i 1973 frem til det store Barsebäck-protestmøde 1. juli 1998 i København.

Det er en stor opgave vi er kommet på. Mængderne af materiale er overvældende. Heldigvis er meget dog allerede ordnet i ringbind og mapper. OOAs prioritering af dokumentation fornægter sig heller ikke her. I takt med at arkivarbejdet skrider fremad bliver der udarbejdet et indeks. Alene indekset fylder nu 32 sider og der er lang vej igen.

På trods af de store materialemængder centralt vil vi gerne benytte denne lejlighed til at opfordre jer, som måtte ligge inde med gamle OOA-arkiver fra lokalgruppearbejdet til at aflevere dem, så materialet kan indgå i afleveringen. Hver af de ca. 165 lokalgrupper der har været i OOA har deres egen mappe i arkivet. Her indgår det materiale, som vi - sporadisk - har fået samlet i landssekretariatet. Send kun egne/lokale dokumenter, bl.a. breve, mødereferater, regnskaber pressemeddelelser, løbesedler og plakater ifm. aktiviteter. Alt materiale udgivet af OOAs landssekretariat har vi i rigt mål.

Fornylig havde vi også et møde med Nationalmuseets afd. for nyere tid, som er meget interesseret i at overtage nogle af de bannere, kampagnemærker, raslebøsser, aktionsudstyr, fotos, lydbånd, film osv. som vi i OOA ikke længere har brug for. Nationalmuseet synes det er en stor sag, og den er principiel på den måde, at OOA efter deres vurdering står som en vigtig historisk begivenhed ikke kun i dansk sammenhæng men også internationalt. I fald der lokalt endnu findes f.eks. plancheudstillinger, private videooptagelser eller fotos fra møder og demonstrationer, udstyr fra gadeaktioner og ikke mindst en barnevogn til gadesalg, så må I meget gerne kontakte os. Så kan vi sammen finde ud af om det er effekter, som kan indgå i aflevring til Nationalmuseet eller på anden vis indgå i OOAs arkivering.

Vi er taknemlige for at både Rigsarkivet og Nationalmuseet har sagt ja til at bevare og afspejle det arbejde som titusinder af enkeltpersoner over et spand af 25 år har lagt i OOA.

OOAs Bibliotek
Vi har i de seneste 3-4 år ikke haft mandskab og økonomiske ressourcer til at drive biblioteket som et professionelt bibliotek. Det har derfor ligget "brak", hvilket vi har været meget kede af. Vi havde ønsket og håbet at kunne få etableret biblioteket som en god del af et energi- og miljøorganisationernes fælles bibliotek. Flytningen kunne have skabt rammerne for en sådan nyskabelse. Men det har vist sig meget svært. Ikke mindst er det meget svært at skaffe den 1 million kr om året, som det mindst vil koste at drive et sådant bibliotek.

Vi har derfor nu fundet et par gode arvtagere, som vil lade biblioteket indgå i deres aktive biblioteker. Roskilde Universitets Bibliotek (RUB) har overtaget ca. 65% af vores bøger, rapporter og tidsskrifter, især dem der omhandler de samfundsmæssige aspekter af atomkraft-, miljø- og energidebatten. RUB har også fået meget om den internationale atomkraftmodstand. De vil inddatere materialet og lade det indgå i deres bogbestand, så det bliver muligt for alle både at søge og låne OOAs bøger via RUB.

Den anden gode arvtager er LAKA, et internationalt anti-atomkraft bibliotek i Amsterdam. LAKA bor sammen med vores internationale netværksorganisation WISE. De har fået langt det meste af vores samling af mere atomkraftteknisk karakter og noget af materialet om den internationale anti-atomkraftbevægelse. De har nu, efter at have fået materialet til Amsterdam, meldt tilbage at de er oven ud glade for de meget interessante og omfattene materialer de har fået fra os.

Vi ville være meget kede af, hvis arvtagerne bare stillede bøgerne på lager eller endnu værre, kasserede en stor del af dem, som vi kunne frygte andre fagbiblioteker ville have gjort. Men på RUB og hos LAKA er vi overbeviste om, at vores materialer vil blive til stor nytte.

Vi har selvfølgelig sorteret alle de bøger, rapporter og tidsskrifter fra, som vi kan forestille os selv at få brug for i vores videre arbejde. Det er blevet til ca. 15% af bestanden vi selv har beholdt i OOA, så vi har fortsat et ganske godt bibliotek på ca. 3.000 bøger og rapporter, især om atomkraft og energipolitik generelt. Disse bøger vil vi søge at få ordnet og inddateret på EDB, for bl.a. at gøre dem søgbare via internettet. Det bliver en noget mere overskuelig opgave, end hvis vi skulle gøre det for hele vores tidligere bibliotek på små 20.000 bøger og rapporter.

CD-rom'en "Drivhuseffekten - Det store eksperiment" godt modtaget
Den 1. marts udkom vores undervisnings- og oplysnings CD-rom "Drivhuseffekten - Det store eksperiment" endelig efter næsten to års arbejde. Efter at vi fik den fra trykningen, sendte vi den til de ca. 100 skoler m.m., der havde forudbestilt den. Siden har vi sendt den til anmeldelse ved relevante blade og fagtidsskrifter. Den første anmeldelse blev bragt i "Folkeskolen" den 24. april. ("Folkeskolen" er det største tidsskrift inden for folkeskoleverdenen.)

Her får vores CD-rom en rigtig god anmeldelse. Her et par pluk:

"Så er der atter et fremragende fagligt materiale at putte i skolens computere, sådan at vi kan vise at maskineriet for alvor også kan bruges til noget." ... "Vi ved allerede hvordan udslip af menneskeskabte drivhusgasser kan nedbringes, men det kræver en holdningsændring også at få det gjort. Det kan denne cd-rom være med til at bane vejen for" .... "Brug denne cd-rom i mange faglige sammenhænge til at få overblik over et uomgængeligt miljøemne eller som et effektivt redskab i informationssøgningen."...

Det må siges at være en varm anbefaling. Hele anmeldelsen kan ses på vores hjemmeside på internettet.

Vi har indtil nu kun fået positive tilbagemeldinger fra folk der har brugt CD-rom'en til undervisning. Indtil nu er der solgt ca. 200 undervisningsæt og enkelt CD-rom'er. Det er vi foreløbigt ganske godt tilfredse med, taget i betragtning at der sjældent bliver solgt mere end 2-300 undervisningsæt af den slags undervisningmaterialer.

Barsebäck 1's lukning -
tættere på end nogensinde?
Den 16. juni kom så den længe ventede dom fra den svenske forfatningsdomstol. En enig domstol slog fast, at den svenske regerings beslutning fra februar 98 om lukning af reaktor 1 på Barsebäck er i overensstemmelse med svensk lovgivning og med EUs konkurrenceregler. Lukningsbeslutningen skulle dermed stå fast! HURRA for det - glæden er naturligvis stor også her i OOA. Desværre besluttede domstolen også, at reaktoren ikke behøver at blive lukket før end ved udgangen af november. Forvaltningsdomstolen syntes nemlig, at el-selskabet skulle have samme "varselstid" nu som ved den tidligere lukningsbeslutning - hvilket vil sige en tidsfrist på knap 5 måneder - inden dommen effektueres.

I OOA er vi stærkt utilfredse med, at Barsebäck 1 har fået lov til at være i drift frem til udgangen af november. Der er i denne periode nemlig intet el-behov, der gør det nødvendigt at tage reaktoren i drift! Først når kulden sætter ind, og svenskerne tænder for alle sine elvarme-paneler, vil man kunne tale om et eventuelt behov for strømmen fra Barsebäck 1.

Derudover har man problemer med sprækkedannelser i nødkølesystemet på både reaktor 1 og 2. Barsebäck-reaktorerne har derfor stået stille siden maj og juni for reparation. Det er i denne sammenhæng helt absurd at smide el-forbrugernes penge ud på at reparere en reaktor, som kun skal være i drift i godt 2 måneder til! Men det er såmænd ikke det værste. Det værste er, at den svenske atomkraftinspektion, SKI, den 17. september gav tilladelse til, at tage begge reaktorer i drift igen på trods af, at Barsebäck kun har udført en midlertidig reparation af nødkølesystemet. En permanent løsning på problemet vil tidligst kunne gennemføres til næste sommer - måske først om 2 år. I OOA protesterer vi imod, at Barsebäck-værket er i drift med konstaterede svagheder i sikkerhedssystemet.

Sydkraft har desværre ikke accepteret forfatningsdomstolens afgørelse i sagen. Man har nu sendt en ny klage til EU-Kommissionen. Sydkraft hævder denne gang, at forfatningsdomstolen har lavet en procedure-fejl, eftersom man ikke har indhentet en forhåndsbesked fra EU-Domstolen inden domsafsigelsen. Sydkraft hævder, at dette er praksis i sager, hvor udfaldet må siges at være uvist.

Det er i skrivende stund uklart, om EU-Kommissionen overhovedet vil tage sagen op. Vi har været i kontakt med det svenske erhvervs-ministerium (hvorunder atomkraft og energi hører), hvor man til dags dato endnu ikke har fået besked fra kommissionen om, hvorvidt man vil tage sagen op eller ikke. Vælger EU-Kommissionen at rejse sagen i EU-Domstolen vil dette desværre betyde, at lukningen af Barsebäck 1 udskydes endnu en gang!

Vi håber, at det vil lykkes at få lukket Barsebäck 1 inden udgangen af november. I OOA følger vi udviklingen intenst og presser på dér, hvor vi nu kan. Samtidig øger vi presset for også at få lukket den anden reaktor på Barsebäck. Dét vil I høre mere om i november-brevet.

Plutonium rumsonden Cassini
OOA opfordrede i august pressen til at gå i dybden med historien om Cassini rumsonden, NASAs mission til Saturn.

Cassini, som blev opsendt i oktober 1997, var igen aktuel idet den, onsdag den 18. aug kl 4:28 om morgenen (dansk tid), svingede rundt om Jorden i bare 1166 kms højde. Problemet er, at sonden medbringer 32,8 kg plutonium-238. Ved en fejlmanøvre kunne sonden trænge gennem Jordens atmosfære og brænde op, med risiko for at plutoniumlasten ville forstøves og blive spredt, med en global stigning af kræfttilfælde til følge. Det skete heldigvis ikke.

I følge NASA selv, var det anslåede antal mennesker, som på længere sigt "vil kunne blive udsat for 99% eller mere af den radioaktive stråling" 5 milliarder i tilfælde af en "utilsigtet tilbagevenden til Jordens atmosfære". NASA indrømmede altså (allerede før opsendelsen) at en evt. forurening fra Cassini missionen vil kunne ramme 5 milliarder(!) mennesker verden over.

Plutoniumet bliver ikke brugt til fremdrift af sonden, men skal bare give mellem 600 - 700 Watt elektricitet (det samme som 10 - 12 almindelige el-pærer bruger) til de videnskablige instrumenter ombord.

Plutonium-238 har en halveringstid på 87,8 år, hvilket er langt kortere end det man bruger i atom-bomber, plutonium-239, med en halveringstid på 24.500 år. Den korte halveringstid betyder at plutonium-238 afgiver sin radioaktivitet langt hurtigere, og derved er 280 gange mere radioaktivt.

Spredning af så meget plutonium-238 vil klart medvirke til en global stigning af kræfttilfælde. Plutonium-238 er så farligt, at selv mindre end en milliontedel gram, et usynligt partikel, kan være en kræftfremkaldende dosis. Hvis man fordelte et ½ kg ligeligt over hele kloden ville det hypotetisk kunne give lungekræft til alle personer på Jorden.

Et uheld med en fejlaffyret amerikansk kommunikations satellit i 1964 er den største kilde til plutonium-238 i naturen i dag. Også i 1996 blev en del plutonium frigivet, da den russiske Mars-96 faldt ned over Andesbjergene. Både i USA og Sovjet/nu Rusland har der i 12 % af de satelitter, der har haft atomart brændsel om bord, været ulykker eller fejl.

USAs regering sørgede i god tid før opsendelsen for at rummissionen faldt under en lov fra slutningen af 50'erne, 'the Price-Anderson Act' som begrænser det økonomiske erstatningsansvar ved atomare uheld til 8,9 milliarder USD for uheld inden for landets egne grænser og til bare 100 millioner USD for uheld uden for USA. Så hvis Cassini var faldet gennem atmosfæren og havde efterladt sig et radioaktivt spor over eksempelvis Europa, ville USA ikke have dækket mere end 100 millioner USD af udgifterne til at flytte dyr og mennesker, evt. hele byer, hvilket i følge NASAs egen miljørapport kunne blive nødvendigt. En gigantisk operation, som uden tvivl ville komme til at koste meget mere.

Flere har påvist, at det med nye super effektive solceller udviklet af European Space Agency, ville have været muligt for Cassini-missionen at bruge solen som kraftkilde i stedet for plutonium. NASA påstår dog at sonden ville være blevet alt for tung at sende op.

Cassini-sonden er kun en ud af flere planlagte opsendelser af sonder med betydelige mængder plutonium om bord. OOA tager skarpt afstand fra NASAs fortsatte brug af Plutonium-238. Hvis ikke NASA mener solcelle-teknologien er udviklet nok til at de kan bruge den som energikilde til deres sonder, må de vente med at sende dem op til solcellerne er tilstrækkeligt udviklet. Det er dybt uacceptabelt at NASA med deres opsendelser risikerer at udsætte hele Jordens befolkning for faren for en global spredning af plutonium, med omfattende konsekvencer til følge.

Samtidig er det forkasteligt at missionen dækkes af 'the Price-Anderson Act' med det begrænsede erstatningsansvar, der ligger i den. Det er i direkte modstrid med "The Outer Space Treaty", som i 1967 blev vedtaget af FN (med USA som medunderskriver) for at sikre en fredelig udnyttelse af rummet omkring jorden. I følge traktaten er "ethvert land som sender et objekt til det ydre rum, internationalt ansvarlig for skade det kan bibringe andre lande." Yderligere i følge traktaten skal rumfartsnationer "undgå enhver brug af rummet, som vil føre til ødelæggende forurening af rummet".

Vi vil i OOA fortsat følge udviklingen og protestere imod opsendelser af rumsonder med plutonium eller andet atomart brændsel om bord.

Økonomi
Til sidst kan vi fortælle, at det er gået lidt bedre end vi havde forventet med indsamlingen til Garantifonden i det første ½ år af 1999. Vi har fået ca. 5.000 kr. mere fra Jer indtil 1. september end vi havde fået sidste år på samme tid. En speciel stor tak for de mange ekstra bidrag, I har indbetalt i starten af året!

Men det har jo også kostet en del at flytte, så ekstra bidrag er stadig mere end velkomne. Så brug nu ikke alle jeres penge på vindmøller, men tænk også lidt på OOA!

De bedste hilsener

[til velkomstside] [til nyhedsbrevs-oversigt]

OOA, Blegdamsvej 4 B - st, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 30. september 1999