Frankrig: Strålingshændelse ved Tricastinværket.
Ifølge DSIN (Den Franske Atomsikkerhedsmyndighed), har en strålingshændelse ved Tricastinværket krævet nærmere undersøgelse af værkets organisation. De procedurer, som Electricité de France (EdF) har indført til beskyttelse af de ansatte, er blevet draget i alvorlig tvivl. Den 11. marts 1999 bevægede en tekniker, med speciale i strålingsbeskyttelse, sig ind i et forbudt område - såkaldt rød zone - under reaktorbeholderen i to minutter, uden hverken tilladelse fra værkets leder, eller en forudgående risikoanalyse som foreskrevet i reglementet.

Han fik en strålingsdosis på 340 milliSievert (mSv) og ikke 80 mSv, som atomkraftselskabet EdF først sagde. I Frankrig er den nuværende tilladte strålingsgrænse 50 mSv per år for atomkraftpersonale, men den skal sænkes til den europæiske standard på 20 mSv per år før år 2000. Efter en inspektion blev uheldet vurderet til at være på niveau 2 på INES' 7-skala (Den internationale skala for atomtekniske hændelser, med 0 som det laveste).
Kilder: Reuters, den 11. marts 1999 og Liberation (Frankrig), den 18. marts 1999.
(oversat artikel fra WISE Communique 507, den 26. marts 1999)

Frankrig: Transporter af brugt brændsel stadig forurenet.
Containerne er ved tolv procent af de franske atomaffaldstransporter stadig forurenet (udvendig) med mere end de tilladte 4 Becquerel/kvadratcentimeter. Dette fremgår af statistikerne fra DSIN (Den Franske Atomsikkerhedsmyndighed) og (EdF) Electricité de France. Transport af brugt brændsel blev sidste år stoppet i flere europæiske lande efter at det blev kendt, at det snarere var reglen end undtagelsen, at transporterne var forurenet over det tilladte niveau.
Kilde: Die Tageszeitung, den 10. marts 1999.
(oversat artikel fra WISE Communique 507, den 26. marts 1999)

Ungarn: Ikke flere nye atomkraftværker - foreløbig.
Ejeren af atomkraftværket Paks, MVM (Hungarian Power Companies), har effektivt udelukket at opføre nye atomkraftværker på kort sigt, da de har valgt at opføre to små gasfyrede værker, fordi de bedre matcher behovet på det liberaliserede elmarked, hvor der er udsigt til et mindre behov end tidligere forventet. Paksværket består af fire VVER-213 reaktorer med en samlet kapacitet på 1840 MW.
Kilde: UI Briefing 10, 3. - 9. marts 1999.
(oversat artikel fra WISE Communique 507, den 26. marts 1999)

Canada: Udsættelse af den planlagte genstart af canadiske reaktorer:
I oktober 1997 præsenterede Canadas største atomkraftselskab, Ontario Hydro, sin "Nuclear Optimization Plan" (plan for optimering af atomkraftværker), med den hensigt først at restaurere sine 12 nyeste atomkraftværker inden år 2001 til en samlet pris på $ 8 milliarder (ca. 55 milliarder Dkr.). Deres syv ældre værker ved Pickering og Bruce, som blev lukket i 1998, skal så derefter opgraderes og restaureres fra 2001 til 2009.

Men nu indrømmer Ontario Hydro, at den første fase af deres planer ikke vil være afsluttet førend år 2004 eller 2005. Denne forsinkelse vil også medføre udsættelse af restureringen af de syv ældre atomkraftværker fra omkring år 2005 til nu 2013. Det gør det mindre sandsynligt at værkerne overhovedet vil blive genstartet - efter omtrent 15 års lukning. Samtidigt kan reorganiseringen af det canadiske elektricitetsmarked tvinge resten af atomkraftværkerne til at lukke, fordi de bliver for dyre på det nye el-marked.
Kilde: Nucleonics Week, den 11. februar 1999.
(oversat artikel fra WISE Communique 507, den 26. marts 1999)

England, Sellafieldværket: Forøget antal krafttilfælde langs den walisiske kyst.
Nye undersøgelser har peget på, at der er en kraftigt forøget risiko for at få kræft og leukemi for de, der bor tæt på de nordlige og vestlige walisiske kyster, i sammenligning med de der bor inde i landet.

Undersøgelsen er foretaget på bestilling af den irske regering, som gør modstand mod yderligere udslip fra det kumbriske (område i det vestlige Midtengland) anlæg.

Forskerne fra Aberystwyth University har studeret 10.000 krafttilfælde i Wales i årene fra 1974 til 1990. De konstaterede, at børn der var under 4 år gamle og som boede indenfor 800 meter fra kysten, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at få kræft - og en overraskende 4,6 gange forøgelse i niveauet af leukemi i den samme aldersgruppe. Hypigheden af kræfttilfælde mindskedes desto længere folk boede fra kysten. Dr. Chris Busby fra universitetet sagde, at han mente at radioaktiv forurening, specielt fra plutonium, var en sandsynlig grund til de mange tilfælde af kræft, eftersom det tørrede i flodmundinger og blev ført ind i landet med vinden. Dog har British Nuclear Fuels og andre sat spørgsmålstegn ved undersøgelsens resultater.
Kilde: N-Base Briefing 162, den 10. januar 1999.
(oversat fra WISE News Communique 505, den 22. januar 1999 .)

England, Hunterstonværket: Hunterstons kølesystem svigter.
Kraftige storme i slutningen af december fremtvang lukningen af de to gaskølede Hunterston B reaktorer i det sydvestlige Skotland. Den kraftige vind ødelagde to gange de fire el-ledninger, der forbinder værket med det nationale ledningsnet. Værkets nødstrømforsyningssystem startede automatisk da hovedstrømmen forsvandt, men systemet kunne ikke producere nok strøm til holde gaskølesystemet igang, og reaktorerne stoppede.
Kilde: N-Base Briefing 162, den 10. januar 1999.
(oversat fra WISE News Communique 505, den 22. januar 1999 .)

[OOAs velkomstside] [til international-emneside] [til kortnyt-emneside]

OOA, Blegdamsvej 4 B, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 26. oktober 1999