Malurt
I Tjernobyls skygge

Nedenstående tekst er fra OOAs pjece "Malurt - I Tjernobyls skygge".
Af: Anna Rasmussen og Bjarne Hejlskov Nielsen, OOA, marts 1994.

Ud over teksten indeholder pjecen 13 sort/hvid billeder fra Tjernobyl og omegn, taget af Alexander Salmygin. Pjecen kan bestilles hos OOA på nedenstående adresse, email eller tlf.
Enkelt eks. koster kr. 21,- incl. porto, klassesæt kan købes for kr. 125,- incl. porto.

Tjernobyl - verdens hidtil værste atomkraftulykke
I det tidlige forår 1986, skete den hidtil værste ulykke på et atomkraftværk. Ulykken er blevet en katastrofe for mange hundredetusinder mennesker.

Natten til lørdag d. 26. april kl. 1.23 skete en eksplosion i reaktorblok 4 på atomkraftværket ved Tjernobyl, som ligger i det nordlige Ukraine, 1.200 km fra København. Eksplosionen blæste taget af reaktorbygningen, store mængder af radioaktivt materiale, støv og gasser slyngedes ud og bygningen brød i brand. Operatører på værket havde foretaget en usædvanlig operation, og havde styret mod katastrofen, fordi de ikke forudså det tekniske forløb.

»Sarkofagen«
I et forsøg på at stoppe det radioaktive udslip fra den glødende reaktorkerne, blev der nedkastet store mængder bor, sand og andre materialer fra helikoptere. Derefter byggede man i al hast en betonkappe, kaldet »Sarkofagen«, omkring den ødelagte reaktor. Det er tvivlsomt om denne betonkappe nogensinde har været tæt - i dag er der store revner i overfladen hvorfra der siver radioaktivitet ud. Det er derfor nødvendigt at konstruere en ny indkapsling, men der er endnu ikke fundet en tilfredsstillende løsning.

Evakuering
Den 3. maj godt en uge efter ulykken, blev der oprettet en afspærret og bevogtet zone i en radius på 30 km fra Tjernobyl-værket. I "Zonen" er det i princippet stadigvæk forbudt at færdes uden tilladelse.

I de første måneder efter katastrofen blev 135.000 mennesker evakueret. En del i Ukraine og Rusland, men flest i Hviderusland, som fik 70% af det radioaktive nedfald. Siden har titusinder måttet forlade deres strålingsramte landsbyer - op til 250 km fra Tjernobyl. Men det radioaktive nedfald fortsætter. De mest langlivede partikler føres stadigvæk omkring med vinden og forurener et stadig større område. Noget af verdens bedste landbrugsjord ligger her, og her produceres stadigvæk korn, mælk og kød.

I virkeligheden burde flere hundredetusinder evakueres. Men alle erkender, at det ikke kan realiseres. Der mangler boliger, arbejdspladser og penge.

Indhegnet og forladt by
Byen Pripjat blev anlagt sammen med værket, kun 8 km fra værket. Den havde 20.000 indbyggere, fortrinsvis ansatte ved værket og deres familier.

Dagen efter ulykken spærrede militsen byen af, gaderne blev spulet og børnene fik jodtabletter og formaninger med hjem fra skole. 2½ døgn efter ulykken, mandag den 28. april om eftermiddagen blev alle evakueret. Indbyggerne fik ordre om at samles foran husene i løbet af ½ time, de måtte kun medbringe de allernødvendigste ting, husdyr måtte efterlades.

Mange måtte også forlade byen uden at kunne tage vare på deres familie. De evakuerede blev spredt ud over det meste af Sovjetunionen.

Pripjats tivoli
I Pripjat var en forlystelsespark netop færdig da ulykke skete - børnene nåede ikke at bruge den. Børnene blev sendt til sommerlejre ved Sortehavet, og da de skulle hjem igen, var det ofte svært at finde frem til hvor forældrene var blevet evakueret til.

Man ved ikke så meget om hvordan børnene fra Pripjat har det i dag, da man ikke specielt har foretaget undersøgelser af dem der blev evakueret.

Men blandt børnene fra de områder der endnu ikke er blevet evakueret, er der usædvanligt mange alvorligt syge, der er bl.a. fundet mange børn med forstørret skjoldbruskkirtler, et forstadige til kræft i skjoldbruskkirtlen, ernæringen er dårlig og på 9. år er det farligt at lege udendøre.

Mutationer i dyr og planter
Inden for »Zonen« har man opbygget en radiologisk station for at undersøger hvad der sker med dyr og planter, der er blevet udsat for store stråledoser.

Stråling på planter og dyr kan føre til mutationer; store misdannelser hvor individet dør eller genetiske forandringer som føres videre til de næste generationer. Mangfoldigheden i naturen gælder også følsomhed over for stråling, forsøg har vist meget store variationer. Generelt er pattedyr mest følsomme.

Man håber igennem forsøgene bl.a. at finde ud af, hvad man på længere sigt skal stille op med de enorme områder, der er blevet radioaktivt forurenede.

Hjem igen
For gamle mennesker i landsbyerne var evakueringen særlig tragisk og uforståelig. Enkelte forsøgte at undgå evakuering ved at gemme sig. Andre er simpelthen vendt hjem igen. Ca. 1.000 mennesker bor nu i »Zonen« - forbudet mod at opholde sig og færdes i zonen kan åbenbart ikke håndhæves.

Lukket for »livets« vand
Efter ulykken blev brøndene forurenet ved nedfald eller via de øvre lag af grundvandet. Mange tusinder brønde er lukket. Store mængder radioaktive materialer strømmede ud i Pripjat floden og videre ud i drikkevands-reservoiret til Kiev (Ukraines hovedstad). I dag ligger meget af dette materiale i bundslammet i reservoiret. Det store spørgsmål er hvad der vil ske med grundvandet og drikkevands forsyningen fra reservoiret i fremtiden.

Over landegrænserne
Skyer af radioaktive partikler drev langt uden for Sovjetunionens grænser. I Europa blev de fleste lande ramt af nedfald. Regeringer og myndigheder stod overfor at skulle advare og beskytte deres befolkninger. Usikkerheden var stor, da der ikke findes nogen sikker viden om farerne. Der blev indført meget skiftende restriktioner på fødevarer og landbruget. Det radioaktive nedfald gik på tværs af administrative grænser og beredskabsplaner og det skiftede fra dag til dag. Regeringerne tog også økonomiske hensyn med i deres overvejelser - hensyn til egen eksport og til at begrænse erstatningerne til de landmænd, der blev ramt af restriktionerne.

Information til befolkningen var problematisk og mangelfuld. Ligesom i Sovjet var man bange for panik. Og bange for at skabe mistillid til egne atomprogrammer. Måleresultater blev fortiet eller forsinket og glattet ud af ministre og eksperter med et: »Det kan aldrig ske her«.

Der er stadig områder i Europa som lever med følgerne af Tjernobyl-ulykken, med forbud mod at spise fisk, bær og svampe. Samerne slagter nu også rensdyr som kalve, for at radioaktiviteten i kødet kan begrænses, og i Skotland og Wales er der restriktioner på slagtning af får.

Oprydningsarbejdet var og er uoverskueligt
Vesttyske og japanske robotter blev først sat ind i oprydningsarbejdet, men de brød sammen pga. den høje stråling. Over 600.000 mennesker deltog i oprydningen, de fleste var indkaldt fra den sovjetiske hær. Der var strålingsnormer for den enkelte arbejder, men der var ikke måleinstrumenter til alle. Der rapporteres nu om mellem 7.000 og 13.000 døde heriblandt mange selvmord og om op mod 70.000 syge og invalide blandt de hjemsendte arbejdere.

Oprydningen omfattede også gigantiske anlægsarbejder til beskyttelse af omgivelserne; vand, jord og luft. Alt arbejdsmateriel blev dækket af radioaktivt støv og meget af det måtte graves nødtørftigt ned, da man ikke kunne rense det. Mange huse i de omkringliggende byer blev også revet ned og begravet - omkring 500 landsbyer blev jævnet med jorden - andre forsøgte man at rense. En skov blev ligeledes fældet og gravet ned. Noget blev stående, andet blev gravet ned!

Hvis man havde valgt at lade det hele stå, havde der været en forøget risiko for spredning af radioaktivt støv til nye områder. Men i stedet truer nedsivningen af vand fra disse »atomgrave« nu grundvandet, man har derfor gravet meget af det op igen for at anbringe det i mere sikre grave. Man kan spørge: Hvem kender de rigtige forholdsregler mod radioaktiv forurening? Og hvem har de nødvendige ressourcer til at gennemføre dem?

Tjernobylværket i dag
Efter ulykken startede man hurtigt de 3 tilbageværende reaktorer igen. I november 1991 vedtog Ukraines parlament at fastfryse bygningen af nye nukleare anlæg og at lukke Tjernobyl atomkraftværket i 1993. Men atom-lobbyen i Ukraine har presset på for at få ophævet denne beslutning. I slutningen af 1993 lykkedes det dem. Det blev besluttet at genåbne reaktor 2 på Tjernobyl, der i 1991 blev ramt af en alvorlig brand i turbinehallen, samt at de 2 resterende reaktorer på værket skal fortsætte driften.

Det blev også besluttet at færdigbygge 4 reaktorer på andre ukrainske atomkraftværker. Argumenterne var de alvorlige økonomiske problemer, som Ukraine for tiden gennemlever. Massemedierne bruger atomindustrien i Sverige, Frankrig som eksempler på »sikker« atomkraft. Facts om den vestlige atomindustri forekommer stort set ikke. Samtidig ignoreres mulighederne for energibesparelser og genopbygning af konventionel energi-teknik. Vedvarende energi betragtes som et værdiløst og lidet lovende »legetøj for videnskabsmænd«.

Konsekvenserne
Situationen nu er meget alvorlig. Mange millioner mennesker er i dag alvorligt berørt af ulykken. Radioaktive stoffer i fødekæderne er et stort problem i de forurenede områder. Her bliver befolkningen udsat for stråling gennem maden, ligesom fra omgivelserne - det drejer sig om såkaldte lave strålingsdoser. Der er praktisk talt ingen offentliggjorte forskningsdata om disse dosers effekt på menneskers helbred; derfor ved heller ingen hvordan de skal beskytte sig selv og deres børn i mod strålingen.

Sundhedskonsekvenserne viser sig nu i stigende omfang. Det handler om en generel svækkelse af sundhedstilstand, om sygdomme i skjoldbruskkirtlen og åndedrætsorganer, hjerte-karsygdomme og blodsygdomme som især leukæmi hos børn. Der er meget udbredte problemer med børnefødsler: aborter, ekstremt lav fødselsvægt og for tidlige fødsler. Mange unge piger bliver steriliseret. Det psykiske pres er enormt - en stadig angst for eget helbred, for sine børn og for at føde børn.

Hertil kommer, at den krise, der har ramt de nye selvstændige staters økonomier, ikke giver meget plads til løsning af de sociale og sundhedsmæssige problemer.

Der er lokale læger, forskere og private organisationer der hele tiden har fulgt udviklingen i befolkningssundheden. Nogle af dem kæmper for at få informationer herom ud til omverdenen. Men myndighederne ønsker at fastholde et billede af at situationen er under kontrol.

Bagatellisering af konsekvenserne
FN's Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) offentliggjorde i 91 en rapport om Tjernobyl-ulykkens konsekvenser, hvor hovedkonklusionen var, at konsekvenserne efter ulykken var stærkt overdrevet.

IAEA har siden sin start i 50'erne haft til hovedopgave at hindre spredningen af atomvåben og at fremme udbredelsen af atomkraft. Herudover har IAEA også tiltaget sig rollen som den internationale instans, der tager sig af at vurdere sikkerheden på atomkraftværker. Dermed har IAEA fået en dobbeltrolle - på én gang at fremme og kontrollere atomkraften.

Rapporten støtter sig næsten udelukkende til de centrale sovjetiske myndigheders oplysninger. IAEAs egne undersøgelser er stærkt begrænsede.

De mennesker der blev evakueret til andre dele af Sovjetunionen og de over 600.000 oprydningsarbejdere blev ikke inddraget i undersøgelsen.

Hertil kommer, at man på tidspunktet for undersøgelsen kun kunne forvente at se de allerførste kræfttilfælde. Det store antal kræfttilfælde, man kan forvente som følge af ulykken, vil først vise sig i de kommende årtier. Det glemte IAEA at sige højt.

Begrebet radiofobi blev lanceret af de sovjetiske myndigheder og IAEA brugte det i deres rapport til at forklare sygeligheden i Tjernobylområdet. Med radiofobi menes at befolkningens sygdomme ikke skyldes radioaktivitet, men kun angsten for radioaktiviteten.

IAEA kritiserer de lokale myndigheder for altfor strenge grænseværdier for fødevarer. Målet for IAEA er højere og ensartede fødevare-værdier, bl.a. af hensyn til den frie internationale handel. IAEA vil også undgå den »utryghed« som opstår når enkelte lande, som efter Tjernobyl-katastrofen, forhøjer grænseværdierne af bl.a. økonomiske grunde. Så hellere sætte grænserne højt nok før ulykkerne sker!

Vores indtryk er, at mange forskellige instanser - herunder IAEA - ved bagatellisering af atomkraftens problemer, nu forsøger at forbedre atomkraftens image. Hermed håber de at kunne overvinde den folkelige modstand, som Tjernobyl-katastrofen har forstærket.

Behov for anerkendelse og hjælp
Tjernobyl-katastrofens ofre befinder sig i en vanskelig situation. De bliver ikke anerkendt som ofre med krav på hjælp. De har behov for medicinsk behandling, for evakuering, for rekreation og for hjælp til at kunne forsørge sig selv og deres familie. Planer om international hjælp blev standset pga. konklusionerne i IAEAs rapport - »Der er jo ikke nogen problemer«. International oplysning om Tjernobyl-katastrofens konsekvenser vil hjælpe ofrene til at opnå anerkendelse og hjælp. Denne opgave kan man ikke forvente bliver løst af FN eller andre internationale instanser, i hvert fald ikke uden at de bliver presset til det.

Har man lært af Tjernobylulykken?
I de sidste par år har der været en stigende interesse for de alvorlige problemer på de østeuropæiske atomkraftværker.

Efter at den vesteuropæiske atomindustri i mange år har haft det svært, bl.a. på grund af folkelig modstand, øjner atomindustrien nu en chance for at overleve ved hjælp af Østeuropa. Den lobbyer stærkt for enten at få lov til at renovere gamle og færdigbygge påbegyndte værker, eller endog at bygge helt nye. Betalingen herfor vil man hente ved at elektricitet fra disse værker eksporteres til Vesteuropa. Landene i Central- og Østeuropa vil stå tilbage med de store problemer og omkostninger der vil komme: Håndtering af atomaffaldet og fremtidig afvikling af disse reaktorer.

Forsøg på at forbedre sikkerheden på de gamle østeuropæiske reaktorer vil ikke hjælpe, da reaktorerne grundlæggende har store svagheder i konstruktionen. Det eneste forsvarlige er, at de lukkes hurtigst muligt.

De østeuropæiske lande har meget store muligheder for tekniske energibesparelser og enorme ressourcer af biobrændsler og naturgas, der, hvis de bliver udnyttet, kan erstatte deres atomkraftværker.

Atomkraft, et globalt problem!
Atomaffaldet - fremtidens problem
Det radioaktive affald fra atomkraftværkerne skal opbevares i hundredetusind år. Trods 40 års anstrengelser er det ikke lykkedes at finde blot ét sted i verden, som er egnet til slutdeponering af højradioaktivt affald. Til gengæld har en række udpegede steder vist sig at være uegnede.

Det brugte reaktorbrændsel hobes fortsat op i atomkraftværkernes brændselslagre og i helt uacceptable midlertidige lagre. Og det er ikke småting vi snakker om! I år 2000 vil det dreje sig om i alt 193.000 tons. Hertil kommer militært atomaffald og meget store mængder af middel- og lavradioaktivt affald.

I USA er problemet påtrængende, og man har et særligt kontor for affalds-forhandlinger. De enkelte delstater har mulighed for at lovgive imod deponering i deres stat. De siger allesammen NEJ TAK. Myndighederne er nu ved at finde et egnet sted i et indianerreservat. Efter flere års forhandling og pres er det lykkedes at finde en villig stamme, som indtil nu har modtaget 300.000 US$. Affaldskontoret har også rettet en lang række forespørgsler til mellemamerikanske lande.

Risikoen for reaktorulykker er uacceptabel
Der findes naturligvis ingen garanti mod menneskelige fejl ved betjeningen af de mere og mere komplicerede atomkraftværker. Den menneskelige faktor gør sig også gældende ved byggeriet og ved konstruktionen af sikkerhedssystemer. For at lave et perfekt system, skal menneskelig fantasi forudse alle menneskelige og tekniske fejlmuligheder.

Et andet problem er personalets uddannelse. I øst flygter de dygtigste pga. de økonomiske problemer. I vest er det svært at rekruttere nye studerende til de atomteknologiske studier.

Med de nuværende ulykkes-erfaringer og med godt 400 reaktorer i drift kan man statistisk set anslå, at der vil ske en alvorlig atomkraftulykke med 5-10 års mellemrum et eller andet sted i Verden.

Civil og militær atomkraft er siamesiske tvillinger.
De anlæg, som anvendes i den militære og den civile atomproduktion, er konstruerede på samme måde. Det er nuancer i selve driften, der skaber betegnelsen civil eller militær. Under driften af atomkraftværker dannes der sammen med det højradioaktive affald også plutonium. 10 kg er nok til at lave en primitiv atombombe. I et atomkraftværk (på 1000 MW) produceres der hvert år 200-300 kg plutonium!

De barske realiteter er, at en række lande enten har skaffet sig eller forsøger at skaffe sig atomvåben på basis af deres civile atomkraftprogram. De gamle atommagter er ligeledes interesseret i at få våbenegnet plutonium fra den civile atomkraft. Frankrig indrømmer direkte, at deres store atomkraftprogram skyldes interessen for atomvåben.

Ulykker kan få katastrofale følger
En stor ulykke på et atomkraftværk kan dels føre til, at man dør af strålesyge - dels til at mange tusinder senere får kræft. Mange andre sygdomme og handikaps hænger sammen med radioaktiv stråling. Skader på kommende generationer er helt overskuelige. Desuden vil enorme områder blive forurenede med radioaktivitet. Disse områder er ubeboelige i mange, mange år. Og man ved ikke, hvordan man skal rense dem.

Atomkraftens problemer er mangfoldige
Atomkraftens problem er ikke kun affaldet, eller sikkerheden, eller økonomien, eller spredningen af atomvåben. Atomkraftens problem er, at der er så mange problemer med den, så man må stille sig spørgsmålet:

Hvorfor i alverden skulle man vælge en så dårlig og af mange grunde uacceptabel energiteknologi, når der findes langt bedre alternativer?

I Danmark har vi ikke atomkraft. I Danmark blev vi forunderligt nok ikke ramt af nedfald fra Tjernobyl i nogen alvorlig grad. Men vi er en del af en altmer radioaktiv verden. Hvem skal tage sig af den?

Kan Tjernobyl-katastrofen føre til stop for atomkraft globalt?
I OOA tror og håber vi, at kendskabet til Tjernobyl katastrofen kan være medvirkende til en global forståelse af, at atomkraften ikke er en acceptabel energikilde og at alt udnyttelse af atomkraft stoppes!

Derfor denne pjece!

Hvis du vil vide mere
Nedenstående bøger og tidsskrifter kan købes hos OOA.
Bestil dem på nedenstående adresse, e-mail eller tlf.

"35 Years Promotion of Nuclear Energy - IAEA. A Critical Documentation of the Agency's Policy". AAI, Vienna, 1993. 280 s. 170 kr.

"WISE News Communique". WISE Amsterdam
Abonner på det internationale anti-atomkraft tidsskrift udgivet på engelsk. 1 års abonnement = 20 numre tilsendt hver 14 dag: 385 kr., tilsendt månedligt: 250 kr.

Tjernobyl - det totale mareridt/ Jørgen Knudsen
Kolding Højskoles tidsskrift: Tryk nr. 2, 1990. 40 sider. 35 kr.
Jørgen Knudsen har i efteråret 1990 besøgt områderne nær Tjernobyl, der er blevet hårdt ramt af ulykken på værket. Han har interviewet almindelige folk, gamle efterladte og glemte, partifunktionærer, lokale folk der forsøger at afhjælpe myndighedernes mangler m.fl. Med disse interview kommer man som læser tæt på ulykken.

Sidste udkald : arven efter Tjernobyl/ Robert Peter Gale og Thomas Hauser Politisk Revy, 1988. 216 sider. 48 kr.
Dr. Robert Peter Gale, ekspert i knoglemarvstransplantationer, tog til Moskva for at være med til at redde de hårdt skadede stråleofre fra ulykken på Tjernobyl. To år efter skrev han sammen med Thomas Hauser denne bog, hvori de beretter om dette arbejde, og om hvad det har medført for deres syn på atomkraft: "Vores manglende evne til at redde liv viste, hvor dødbringende atomkraften kan være og hvor hjælpeløs verden er, når strålingen går amok. Til syvende og sidst bor vi alle i nærheden af Tjernobyl."

Tjernobyl - Atomdrømmen der brast Samlerens Forlag i samarbejde med OOA, 1986. 272 sider. 20 kr.
Bogen er skrevet af seks erfarne journalister fra den engelske avis The Observer. Deres analyse af ulykkens betydning, konsekvenserne for helbred og miljø samt af det årelange hemmelighedskræmmeri og misinformationen om atomkraften er overbevisende.

Dagbog fra Tjernobyl/ Märta-Lisa Magnusson og Ole Nørgaard Forlaget Carnet, 1986. 96 sider. 48 kr.
Bogen fortæller katastrofens historie, som den først og fremmest var beskrevet i de sovjetiske medier. Samt historien om den sovjetiske atomkraft og en analyse af myndighedernes handlinger under og lige efter ulykken.

MALURT - I TJERNOBYLS SKYGGE er udgivet af OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft,
Ud over ovenstående teksten indeholder pjecen 13 sort/hvid billeder fra Tjernobyl og omegn, taget af Alexander Salmygin. Pjecen kan bestilles hos OOA på nedenstående adresse, email eller tlf.
Enkelt eks. koster kr. 21,- incl. porto, klassesæt kan købes for kr. 125,- incl. porto.

Redaktion: Anna Rasmussen, Bjarne Hejlskov Nielsen
Redaktionen afsluttet 30. marts 1994.

[OOAs velkomstside] [til international-emneside]

OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 10. juli 1998