Energibevægelsen OOA's historie - kort fortalt

1973

Forberedelserne til oprettelsen af OOA skete i vinteren 1973. Atomkraften havde været forberedt på RISØ og i elselskabernes kraftværksafdelinger siden 1950'erne. Under den såkaldte oliekrise i 1973 fremlagde elværkerne planer om en hurtig indførelse af atomkraft i Danmark. På dette tidspunkt var der stort set ikke blevet sat spørgsmålstegn ved atomkraften i den offentlige debat.

1974

På et pressemøde i København den 31. januar 1974 trådte OOA for første gang offentligt frem. Vi fremførte kravet om 3 års udsættelse af atomkraftbeslutningen med den begrundelse, at en lang række problemer omkring atomkraft og energipolitik var uafklarede.

Modstanden mod en hastværksbeslutning om atomkraft vandt hurtigt tilslutning i befolkningen, og der opstod mange OOA-grupper over hele landet. Særligt aktive var grupperne i nogle af de områder, hvor man ville bygge de første værker.

Samtidig forstærkede elværkerne deres reklamekampagner overfor befolkningen, og de øgede presset på politikerne for at få taget en beslutning.

OOA's arbejde de første 2 år var stærkt præget af at påvirke energilovgivningen. Det lykkedes at få flyttet beslutningen om atomkraft fra at være en ren administrativ sag til at blive en politisk beslutning i Folketinget.

1975

Danmark fik atomkraft: Barsebäck-værkets første reaktor, kun 20 km fra København, blev taget i brug...

1976

I foråret 1976 blev "atomanlægsloven" vedtaget. Denne lov sagde bl.a., at folketinget skulle træffe beslutning om opførelse af hver enkelt reaktor, affalds- og andre atomare anlæg, og give reglerne for godkendelse og drift.

Den kunne dog ikke træde i kraft, før folketinget havde afgjort, om Danmark overhovedet skulle have atomkraft. Dette skulle ske ved at tage stilling til den såkaldte "ikrafttrædelseslov", som kun havde til formål at sætte "atomanlægsloven" ikraft.

Regeringen og det politiske flertal i folketinget var i foråret 1976 instillet på, at nu skulle atomkraftspørgsmålet afklares. OOA gik ud i en stor folkelig mobilisering. Ca. 800.000 aviser blev uddelt over hele landet, og på 6 uger blev der indsamlet 170.000 underskrifter med et krav om, at beslutningen skulle udskydes. Underskriftindsamlingen blev i sommeren 1976 fulgt op af en massiv kampagne for at få folk til at bruge solmærket "Atomkraft? - Nej tak".

Hen på sommeren viste opinionsundersøgelser, at der nu var folkeligt flertal mod atomkraft i Danmark. Den 10. august meddelte regeringen, at beslutningen blev udskudt på ubestemt tid. Begrundelsen for denne pludselige kovending var især det uløste affaldsproblem. (Vi tror nu også, at den stærke folkelige modstand gjorde sit).

I oktober måned færdiggjorde en gruppe uafhængige forskere en "Alternativ Energiplan" uden atomkraft, som OOA og OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) udgav i fælleskab. I forbindelse med udgivelsen lavede OOA en oplysningskampagne.

1977

I foråret var der pinse-march ved den dansk-tyske grænse i protest mod planer om atomkraftværker i Vadehavet.

I hele 1977 var mange aktiviteter rettet mod det svenske atomkraftværk Barsebäck. Der var oplysningskampagne, demonstrationer, fakkeltog, Barsebäckmarch, underskriftindsamling og meget andet.

Det var året, hvor Barsebäck-værkets 2. reaktor blev taget i brug.

1978

Atomkrafttilhængerne pressede igen på for at få gennemtrumfet en beslutning om indførelse atomkraft. Elværkerne gik ud i en ny "charmeoffensiv", mens folketinget diskuterede store offentlige investeringer i naturgasnettet - med stor fare for politiske studehandler om atomkraftens indførelse i Danmark.

OOA gik derfor i foråret ind i en ny kampagne. Med korte mellemrum udsendte vi 3 uddelingsaviser. I pinsen blev der rundt om i landet afholdt "energistævner" med oplysning og underholdning.

Årets mest slagkraftige manifestation kom til udtryk sidst i august. Her samlede to store atomkraftmarcher knapt 50.000 mennesker. Fra to af de planlagte placeringssteder for danske atomkraftværker Gyllingnæs og Stevns, gik marcherne til henholdsvis Århus og København, og de var uden tvivl medvirkende til, at regeringen (S & V) et par dage efter meddelte, at atomkraftbeslutningen var udsat endnu en gang.

1979

Den 29. marts 1979 skete der et alvorligt uheld på det amerikanske atomkraftværk "Tremileøen" ved Harrisburg. Det satte fornyet skub i debatten om atomkraft og medførte en lang række aktiviteter. Den 6. april blev der med få dages varsel afholdt demonstrationer med 25.000 deltagere i København og i Århus mod Barsebäck-værket. En underskriftindsamling for at få Barsebäck-værket lukket indbragte 312.000 underskrifter i løbet af 5 uger.

Den 18. april blev der igen demonstreret. Denne gang deltog 40-50.000 mennesker i 15 danske byer, samtidig med at folketinget havde energipolitisk debat.

I november 1979 gik startskuddet for "Folkepjece-kampagnen". Den skulle vise, at det er muligt for Danmark at klare sig uden atomkraft. Hovedkravet var "Planlæg uden atomkraft". Det er den største kampagne OOA til dato har givet sig i kast med. Forarbejdet varede over et halvt år, og alle i OOA var med.

Kampagnen bestod af husstandsomdeling af 2,1 million folkepjecer "Danmark uden atomkraft", som blev uddelt af frivillige aktivister. Samtidig arrangerede OOA-grupperne hundredvis af oplysende aktiviteter: Planche-udstillinger, høringer, debat- og filmaftener, teater, støttefester, gadeoptog, besøg på vedvarende energianlæg og meget, meget andet.

1980

Folkepjece-kampagnen sluttede først sent på foråret 1980.

Men selv om atomkraftbeslutningen stadig var udskudt, var der mange aktuelle arbejdsopgaver og emner, som pressede sig på og som OOA's lokalgrupper kunne kaste sig over. På efterårslandsmødet blev det besluttet, at der skulle arbejdes intenst med bl.a. den kommunale og amtslige energiplanlægning, der foregik landet over, fortsat at presse på for at få lukket Barsebäck-værket, og oplyse om atomkraftens affaldsproblemer. Elværkerne havde planlagt, at der skulle deponeres atomaffald i jyske salthorste.

I november startede OOA en Nordsø-energi-kampagne. Hovedkravet var "Fratag DUC koncessionen - for en bedre energiplanlægning". Ca. 65 af OOA's lokalgrupper deltog i denne kampagne.

1981

Presset mod den danske regering for et krav til Sverige om lukning af Barsebäck-værket tog til i styrke. Den 10. oktober gik ca. 25.000 mennesker i protesttog mod Barsebäckværket gennem Københavns gader. 125 faglige organisationer, foreninger og arbejdspladser bakkede op bag protesttoget. Samme dag udtalte miljøminister Erik Holst om Barsebäck-værket:"Vi er ikke glade for det, det burde ikke ligge der".

1982

Stadig flere faglige organisationer, hvis medlemmer vil være særligt udsatte ved en Barsebäck-ulykke, nægtede på deres medlemmers vegne at medvirke i et beredskab.

I marts henvendte Erik Holst sig til den svenske regering for at få nedsat en svensk-dansk kommission til at behandle forskellige spørgsmål vedrørende Barsebäck-værket og dets placering.

Den 4. oktober - dagen før den nye firkløver-regering tiltrådte - offentliggjorde OOA kampagneavisen "Opgi' atomkraften". I den viste en ny opinionsundersøgelse at 61% sagde nej til atomkraftens indførelse i Danmark. Kun 22% sagde ja.

Danmarks Geologiske Undersøgelser offentliggjorde i december en sønderlemmende kritik af elværkernes undersøgelser om deponering af atomaffald i jyske salthorste.

1983

I en storm af protester indledte det svenske atomaffaldsskib "Sigyn" i januar sin sejlads med brugt atombrændsel fra Sverige til det franske oparbejdningsanlæg La Hague. OOA startede en undersriftindsamling imod "Sigyn" og fik samlet knap 82.000 underskrifter, som blev afleveret til den svenske regering i juni.

I efteråret udkom "Energi for fremtiden - en alternativ energiplan" udarbejdet af en gruppe forskere. OOA fremstillede en populærudgave af planen (i pjeceform), som blev uddelt forskellige steder bl.a. ved Elsam's halvårsmøde i november og senere til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer. Samtidig producerede OOA også "Kul-avisen", som gør opmærksom på problemerne ved kulfyring på store kraftværker, samt peger på alternativer.

1984

Den 31. januar blev OOA 10 år. Det blev fejret med receptioner landet over, samt udgivelsen af bogen "OOA - ti år i bevægelse".

I forbindelse med den internationale forsuringsuge gik OOA sammen med NOAH og Natur & Ungdom om en kampagne om syreregn og andre forureningsproblemer i forbindelse med kulfyring. Kampagnens slogan var: "Stop kullene, drop atomkraften, skab et levende miljø".

I løbet af året gik OOA ind i offentlighedsfasen i den regionale varmeplanlægning for at udbrede ideerne fra "Energi for fremtiden". OOA arrangerede ligeledes en stor høring om planen "Energi for fremtiden", med deltagere fra hele "energiverdenen", elværkerne, rådgivende ingeniører, amterne, ministerierne, politikere, fagorganisationerne og mange andre organisationer m.fl.

I efteråret startede OOA en såkaldt atomkraftplacerings-kommune-kampagne, med sloganet "Tag atomkraften af bordet - ophæv atomzonerne". Kampagnen bestod bl.a. i uddeling af 50.000 foldere til samtlige husstande inden for 10 km-zoner fra de reserverede mulige pladser til danske atomkraftværker. Der var tale om i alt 15 zoner, som var pålagt visse restriktioner.

1985

I foråret følger OOA sammen med NOAH og Natur & Ungdom forsuringskampagnen fra 1984 op med en større forsuringskampagne. Sloganet var "Hvis skoven dør - dør mennesket". Bl.a. udkom avisen "Hvis skoven dør..." i 130.000 eksemplarer.

Folketinget besluttede den 29. marts at tage atomkraften ud af dansk energiplanlægning. En måned senere vedtog folketinget at ophæve restriktionerne og frigive de 15 pladser, der var reserveret til atomkraftværker. Det fejrede OOA bl.a. ved at "afsløre" en mindesten ved Sømmer skov ved Isefjorden - et af de "befriede" atomkraft-placeringssteder.

OOA tager navneforandring til "Energibevægelsen OOA" - i konsekvens af, at det mere brede energipolitiske arbejde opprioriteres i OOA.

I forbindelse med en kampagne imod de mange nye store kulfyrede kraftværker, som elværkerne planlagde, udgav OOA sammen med OVE og NOAH-Århus i efteråret en ny uddelingsavis "Ud af kul-alderen" i 120.000 eksemplarer.

1986

Den 22. april fremsatte Socialdemokratiet et forslag i folketinget om lukning af Barsebäck-værket.

Den 26. april skete der en stor og meget alvorlig ulykke på atomkraftværket Tjernobyl i Sovjet. Ulykken fik store eftervirkninger i store dele af Europa, både miljømæssigt og politisk. OOA fik travlt med at skaffe og viderebringe oplysninger. Der var en sand storm af henvendelser fra journalister og bekymrede folk. Danmark slap forholdsvist let og var nok det land i Europa der blev mindst radioaktivt forurenet.

Den 23. maj vedtog et flertal i folketinget (bestående af Radikale, SF, VS og Socialdemokratiet) beslutningsforslaget, der pålagde den danske regering om snarest at rette henvendelse til den svenske regering med anmodning lukning af atomkraftværket Barsebäck. Anmodningen fra den danske regering blev sendt i juni.

På baggrund af Tjernobyl-ulykken besluttede OOA at starte en kampagne for at få lukket atomkraftværkerne, der lå inden for 150 km fra Danmark, i vore nabolande (d.v.s Sverige, DDR og Vesttyskland). Kampagnens slogan var: "Strålende naboer - ellers tak". Under kampagnen samlede OOA 162.000 underskrifter for lukningen af disse atomkraftværker. Underskrifterne blev afleveret til de respektive landes ambassader i forbindelse med en demonstration i København i efteråret. Herefter sendte OOA delegationer til nabolandenes regeringer med krav om at lukke deres atomkraftværker nær Danmark og opfordring til udarbejdelse af energiplaner uden atomkraft.

I december afleverede OOA et notat til miljøministeren, hvori det blev dokumenteret, at Barsebäck-værket kunne lukkes med det samme - uden at der ville blive mangel på strøm i Sydsverige.

I løbet af året arbejdede OOA sammen med Greenpeace for at opklare, om flystyrtet med et amerikansk A-bombefly ved Thule-basen i Grønland i 1968, har fået nogle helbredsmæssige konsekvenser for de arbejdere, der var med til oprydningsarbejdet dengang.

1987

FN's kommission for miljø og udvikling udsendte i foråret rapporten "Vor fælles fremtid". Den satte gang i miljødebatten verden over. Denne "Brundtland-rapport", som den senere er blevet kaldt, gav ny aktualitet bag OOA's krav om flere tekniske energibesparelser og brug af fornyelige og vedvarende energikilder i dansk energiproduktion. Energibevægelsen OOA krævede stop for flere kulfyrede kraftværker i Danmark og kæmpede hårdt mod kul-udbygningen af Vestkraftværket i Esbjerg.

Efter en større konference arrangeret af OOA i marts om energi i den tredie verden oprettedes i efteråret Forum for Energi og Udvikling (FEU), med deltagelse af energi-, miljø- og u-landsorganisationer.

I maj rykkede den danske regering Sverige for svar på anmodningen om lukning af Barsebäck-værket. Den svenske regering svarede i juni, at den danske anmodning for nærværende ikke kunne besvares.

I december vedtog den svenske Riksdag at lukke en atomreaktor i perioden 1993-95, og den næste i 1994-96. Riksdagen ville ikke sætte navn på hvilke to reaktorer (Sverige har 12 ialt) og ville således ikke tage stilling til, hvornår Barsebäck skulle lukkes.

OOA foretog i løbet af året flere "civil ulydigheds-aktioner" i protest mod, at svenskerne endnu ikke havde lukket Barsebäck. Der blev aktioneret ved Barsebäck-værket, ved Sydkrafts kontor (ejerne af Barsebäckværket) i Malmø og ved den svenske ambassade i København.

I løbet af året deltog OOA i forskellige aktiviteter om forsuring og skovdød med EYFA (European Youth Forest Aktion).

1988

I januar var der kraftige protester mod atomtransporter til og fra Sverige. Der gik rygter om, at landevejstransporten af det lavradioaktive, men farlige atombrændsels-materiale, skulle gå igennem Danmark. OOA mobiliserede grupper rundt i landet til evt. at blokere for transporten. Enden på "historien" blev, at atomtransporten blev sejlet uden om Danmark. OOA krævede sammen med NOAH og Greenpeace et folketingsforbud mod transit-transporter af atomare materialer gennem Danmark.

OOA fortsatte presset på den svenske og danske regering for at få lukket Barsebäck. Bl.a. fornyede OOA dokumentationen, der viste, at det var forsyningsmæssigt muligt at lukke værket umiddelbart. De nye beregninger viste, at Sydsverige kunne klare el-forsyningen helt uden strøm fra Barsebäck.

Den svenske Riksdag tog en ny beslutning i juni, om at lukke to atomreaktorer i 1995/96. Det skulle være én på Ringhals- og én på Barsebäckværket. Der er fire reaktorer på Ringhals- og to reaktorer på Barsebäck-værket. Den danske regerings henvendelse fra juni 1986 var fortsat ubesvaret.

Elsam fortsatte planerne for udbygning af kulkraftværkerne i Esbjerg, Skærbæk og Ålborg. Trods stor modstand blev Vestkraft-udbygningen godkendt af myndighederne. Lokale OOA-grupper indgik nu i et fast samarbejde med en række andre organisationer, for at få stoppet elværkernes planer om bygning af flere kulkraftværker.

I december besatte OOA-aktivister i 36 timer den svenske ambassade i København i protest mod "Sigyn's" sejlads med højradioaktivt atombrændsel i danske farvande.

1989

Tidligt på året offentliggjorde regeringen en såkaldt "Handlingsplan for miljø og udvikling". OOA kritiserede planen for kun at være et udmærket katalog over fornuftige hensigtserklæringer, men konkrete forslag eller målsætninger for dansk energipolitik indeholdt den derimod ikke. Som modspil offentliggjorde en gruppe forskere "Energihandlingsplan 90", der indeholdt en lang række forslag til konkrete energipolitiske tiltag.

Elværkerne begyndte så småt at tale om atomkraft igen. Elsam vedtog på sit bestyrelsesmøde i april "at ny avanceret kernekraftteknologi på langt sigt skal betragtes som et alternativ til kulfyrede grundlastenheder på grund af miljømæssige og brændselsforsyningsmæssige fordele".

I foråret gav arbejdet mod elværkernes planer om udbygning med nye kulkraftværker resultat. Energiministeren indførte et midlertidigt stop for udbygning af Skærbæk-værket. Der skulle bruges mere naturgas i stedet - også til elproduktion.

OOA opprioriterede arbejdet for små lokale kraftvarmeværker, hvor naturgassen kan bruges sammen med de fornyelige og vedvarende energikilder.

Sammen med den svenske søsterorganisation FMKK udgav OOA en oplysningsavis "Energi och Miljö". Avisen blev husstandsomdelt i 20.000 eksemplarer i Barsebäck-værkets hjemkommune.

I efteråret arrangerede OOA i samarbejde med Next Stop Sovjet en uge med protestaktioner i København og ved Barsebäckværket imod Barsebäck, med bl.a. uddeling af materiale ved indfaldsvejene til København og ved S-togsstationerne m.m. Den direkte årsag var den fire dage lange Tjernobyl-march i Sovjet, hvor aktionerne i København var en slags parallel-aktion hertil.

Kontakterne mellem miljøorganisationerne i Øst- og Vesteuropa var i løbet af året blevet stadigt hyppigere. OOA opprioriterede det internationale samarbejde imod atomkraften.

1990

I februar startede OOA sammen med NOAH og OVE en indsamling af penge og kontormateriel til den polske miljøbevægelse "Polish Ecological Club". Den direkte anledning var den polske regerings planer om at bygge et "forældet" atomkraftværk i Zarnowiec, nær havnebyen Gdansk.

En række hidtil hemmeligholdte uheld og nærved-katastrofer på vor Østtyske "strålende nabo" - atomkraftværket i Greifswald - blev afsløret. OOA krævede atter værket lukket og kritiserede den danske regering for passivitet.

I februar sendte OOA en opfordring til Nordisk Råd om en fælles-nordisk krav om lukning af atomkraftværkerne: Greifswald i Østtyskland, Ignalina i Litauen og Barsebäck i Sverige.

I april offentliggjorde regeringen sin ny energihandlingsplan "Energi 2000". Planen er et markant sporskifte i dansk energiplanlægning, idet den er verdens første officielle energiplan, der dokumenterer, at det er muligt at halvere energiforbruget og mere end halvere udslippet af kuldioxid i løbet af 40-50 år. Foranstaltninger, som anbefales i Brundtland-rapporten, og som OOA og en række energiforskere har arbejdet for gennemførelse af i årevis. OOA vil benytte planen som murbrækker for endnu mere vidtgående - og helt nødvendige - målsætninger om nedbringelse af energiforbruget, kuldioxid-udslippet og de andre miljøbelastninger fra energiproduktionen.

I juli deltog OOA i et stort Østersøtræf på Bornholm. Her var samlet ca. 2.000 miljø- og fredsaktivister fra landene omkring Østersøen. Der blev bl.a. stillet krav om lukning af værkerne i hhv. Barsebäck, Greifswald, Ignalina, Tjernobyl samt det ikke færdigbyggede værk i Zarnowiec.

I august opfordrede formanden for Dansk Metalarbejderforbund, Georg Poulsen, til ny debat om atomkraft i Danmark. Bl.a. Jyllands Posten og partiet CD støttede straks op om forslaget. Opfordringen blev begrundet i konflikten Irak-Kuwait og i problemerne omkring drivhuseffekten.

Sidst på sommeren blev Greifswaldværket lukket af sikkerhedsmæssige årsager og i Polen blev planerne om at færdigbygge Zarnowiecværket skrinlagt.

OOA forstærker presset på den danske regering for at få en fornyet henvendelse til Sverige om lukning af Barsebäck. Den svenske regering har stadig ikke besvaret den danske regrings anmodning fra juni 1986. Nye rapporter viser, at konsekvenserne for Danmark af en alvorlig ulykke på Barsebäckværket kan blive langt alvorligere, end politikerne hidtil har troet. OOA anklager den danske regering for total passivitet på trods af disse nye fakta.

I Sverige har en langvarig og storstilet kampagne for atomkraft, anført af den svenske arbejdsgiverforening Industriförbundet og de fire svenske LO-forbund: Metal-, Fabriks-, Papir- og Minearbejderne, bevirket en holdningsændring til fordel for atomkraft. I oktober indledes nye parti-forhandlinger om starttidspunktet for atomkraftafviklingen. Meget tyder på, at det vedtagne 1995/96 nu vil blive udskudt endnu engang. Disse parti-forhandlinger er endnu ikke afsluttet ved nytårsskiftet.

OOA begyndte så småt i efteråret forberedelserne til en ny oplysningskampagne om drivhuseffekten. Nedsættelse af energiforbruget og overgang til fornyelige og vedvarende energikilder er løsningen på problemet med den forøget drivhuseffekt. Atomkraft kan ikke løse problemet.

Redaktionen afsluttet december 1990.

OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 14. januar 1998